Tidsskrift for Physik og Chemi / Sextende Aargang. 1877 / 315 (1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Studier over Glassets Evne til at opløse Metaller, Ilter og Salte og til atter at udskille dem i krystallinsk Tilstand - Det nye svovlundersyrlige Natron

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kobberet mellem den metalliske Tilstand og Opløsningen i
Glas. Metallerne ere virkelige Farvestoffer paa den tørre Vei,
saameget mere som de paa Grund af deres større Tæthed
tilbagekaste Lyset stærkere. Denne Analogi mellem Metaller
og Farvestoffer har allerede Seeley gjort opmærksom paa (s.
dette Tidsskrift 10de Aarg., 1871, S. 197), idet han har viist,
at flydende (fortættet) Ammoniak opløser Alkalimetallerne som
saadanne, Kalium med rød, Natrium med blaa og Lithium med
blaa Farve; og han udtaler, at det er en ny Idee i Chemien
at antage, at Metallerne kunne opløse sig som saadanne uden
chemisk Virkning. (Nogle antage dog, at der dannes
Ammoniummetaller; s. Gmelin’s Chemi, Bd. l, Afdlng. 2, S. 506.)

Ebell udtaler til Slutning, at den hidtil gjængse Anskuelse
om Glassets Væsen maa ændres saaledes, at de forskjellige
Sorter af Glas ikke blot ere størknede amorphe Forbindelser,
men i et stort Antal Tilfælde størknede Opløsninger af enkelte
eller sammensatte Stoffer i en flydende Forbindelse. Dette
belyses yderligere ved Ebell’s senere Undersøgelser, som skulle
blive refererede i det næste Hefte. (Wagner, Jahresbericht,
1874, S. 519-562 efter Dingler’s Journal, Bd. 213, S. 53,
131, 213, 321, 401 og 497.)

A. T.

Det nye svovlundersyrlige Natron. R.
Wagner gjør opmærksom paa den Forvirring, som er opstaaet i
den chemiske Terminologi ved Schützenbergers Opdagelse af
en ny Svovliltesyre, H₂SO₂, som han har givet Navnet
Hydrosvovlsyrling (Hydrothionsyrling, »acide
hydrosulfureux«). Denne burde paa Grund af dens Stilling i Rækken
snarere kaldes Svovlundersyrling, som det fremgaaer af
nedenstaaende Sammenstilling:

SO Svovlmonoxyd	giver	SO.H2O = H2SO2	Den nye Syre.
SO2 Svovldioxyd	-	SO3.H2O = H2SO3	Svovlsyrling.
SO3 Svovltrioxyd	-	SO3.H2O = H3SO4	Svovlsyre.

Denne Bemærkning er allerede fremsat af Berthelot, som
(i Annales Chim. Phys., Bd. 10, S. 390, Marts 1877) siger,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>