Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Lysets Indflydelse paa Selenets Ledningsevne for Elektricitet og om elektriske Strømme, fremkaldte ved Lys
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved at føre Haanden forbi en almindelig Gasbrænder, som
stod nogle Fod fra Selenstangen, for at see Modstanden stige
15-20 Procent. Passerede Lyset først Steensalt eller
forskjelligt farvet Glas, forandrede Modstanden sig med Mængden
af det Lys, som gaaer gjennem Glasset.
For at forvisse sig om, at Temperaturen aldeles ikke
paavirker Resultaterne, blev een af Stængerne lagt i et
Trug med Vand, saaat Lyset først maatte trænge omtrent en
Tomme gjennem Vandet, hvorved Varmestraalerne for største
Delen maatte blive absorberede; men Resultaterne vare de
samme. Da fremdeles en smal Strimmel Magnium blev
antændt og holdt omtrent 9 Tommer over Vandet, aftog
Modstanden strax med mere end 2/3, men antog strax igjen sin
normale Værdi, da Lyset slukkedes. (Nature, 20. Febr. 1873).
Disse Resultater ere i det Hele taget blevne bekræftede
af senere Undersøgere. Sale (Proceedings of the Royal
Society, Bd. 21, Nr. 144, S. 283) gjorde en lille Række
Forsøg med Stænger af krystallisk Selen, som vare 15 Tommer
lange, 0,5 T. brede og 0,05 T. tykke, idet han bestemte deres
elektriske Modstand, naar de laae i Mørke eller vare belyste;
han undersøgte tillige de enkelte Spectralfarvers Virkning for
sig. Han fandt ligeledes Ledningsevnen betydeligt formindsket
ved Belysning i Sollys, og at Virkningen er temmelig
momentan, men at Selenet ikke ligesaa hurtigt vender tilbage til
sin normale Tilstand. Af sine Forsøg drager han fremdeles
den Slutning, at de actiniske (chemiske) Lysstraaler ingen
Virkning have, og at Maximum af Virkning ligger i Spectrets
røde Deel eller nedenfor samme. Denne sidste Paastand
modbevises dog af Earlen af Rosse ved nogle Forsøg, han
anstillede for om muligt at benytte Selenets Forhold til Maaling
af Lys eller Straalevarme. (Phil. Magazine, (4), Bd. 47,
S. 311).
Rosse viste, at et Lys (i en Afstand af 4 Tommer)
formindsker Selenets Ledningsmodstand med 24,2 Procent og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
