Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Undersøgelser over Jernets Ilter - Strontianets Udbredelse i Naturen i den nuværende og i tidligere Jordperioder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jern ikke kan tilberedes. Thi reducerer man Jerntveilte ved
440° saa længe, at Iltet reduceres fuldstændigt, faaer man et
graat Pulver af Jern, som er fuldstændigt pyrophorisk; men
dette Jern taber sin Evne til at tænde sig i Berøring med
Luften henimod 600 eller 700°, som er den Varmegrad, ved
hvilken man i Almindelighed tilbereder Magnus’s Pyrophor.
Troost og Hautefeuille have viist at Aarsagen til
dette Jerns pyrophoriske Egenskaber ikke er indesluttet Brint.
Debray har fremstillet et Jernforilte, som ikke er
magnetisk, eihelier antændes, naar man kaster det i Luften, som
udvikler Salpetergas, naar man behandler det med Salpetersyre,
og som ved sin Forbrænding giver det magnetiske
Jerndobbeltilte (Comptes rendus, Bd. 45, S. 1018). Moissan har paa den
anden Side fremstillet et Jernforilte, som er magnetisk,
pyrophorisk, gløder i Berøring med Salpetersyre og som
Forbrændingsproduct efterlader Jerntveilte, med andre Ord, et Legeme,
som synes at have de samme Egenskaber som Debrays Ilte,
men i usædvanlig høi Grad. Det første Ilte faaes ved 1000°,
det andet synes ikke at existere over 600°.
Naar man fremdeles i en Strøm af Qvælstof opvarmer
det pyrophoriske Jernforilte, som er fremstillet ved 440°, til
1000°, taber det sine Egenskaber og faaer de samme som
Debrays; der er altsaa to allotropiske Jernforilter, ligesom der
er to Jerntveilter. (Comptes rendus, Bd. 84, Juni 1877, S.
1297.)
A. T.
Strontianets Udbredelse i Maturen i den
nuværende og i tidligere Jordperioder.
Dieulafait har udført et større Arbejde over Strontianets
Udbredelse i Mineralriget og i den levende Natur, i den
nuværende Jordperiode og i de forskjellige geologiske Tider og
har draget Slutninger af samme med Hensyn til Saltkilderne.
Resultaterne samler han i følgende Resumé og Conclusioner.
1) Strontianet findes i Havvandet som Carbonat og som
Sulphat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
