Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Studier over Glassets Evne til at opløse Metaller, Ilter og Salte og til atter at udskille dem i krystallinsk Tilstand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lange, hvide, silkeglindsende Traade, som mere mindede om
Qvarts. Fremdeles sees det, at Glas med stort Overskud af
Kiselsyre »afglasser« forholdsviis langsomt, i Overeensstemmelse
med hvad O. Schott har fundet. (Dinglers Journal, 1875,
Bd. 218, S. 151).
2) Glas med Overskud af Kalk. 100 D. af Hautefeuille’s
Sats blev smeltet med 100 og med 200 D. Kalkhydrat til
Glas, som smeltede klart og ved hurtig Afkjøling holdt sig
gjennemsigtigt, ved langsom derimod blev steenagtigt. Under
Mikroskopet saaes hvide langstrakte Udskilninger i en
»gjennemskinnende« Grundmasse. Det sidste Glas var smeltet
tyndtflydende som Vand og lod sig ikke trække til Traad.
3) Glas med Overskud af phosphorsuur Kalk. Brændte
Been have allerede længe været anvendte til Fabrikation af
det mælkehvide Beenglas; en Tilsætning af 10-20 Procent
er allerede tilstrækkelig, og man faaer da et Glas, som er
uigjennemsigtigt ved hurtig Afkjøling, men ved paafølgende
Opvarmning anløber mælket i Analogi med Kobberrubin og
beslægtede Glassorter. Ebell smeltede 300 D. Glasbrokker af
hvidt Glas med 40 og med 60 D. phosphorsuur Kalk, dannet
ved Fældning af en ammoniakalsk Chlorcalciumopløsning med
Natriumphosphat. Begge Glassorter forholdt sig som det
omtalte Beenglas, og Uklarheden opløste sig under Mikroskopet
som Udskilninger. I det sidste Glas kunde der under
Mikroskopet i tyndt slebne Stykker iagttages talrige Krystaller,
deels langagtige, deels rundagtige, som uden Tvivl vilde vise
sig gjennemsigtige i større Dimensioner.
Disse Udskilninger har man altid, men uden Beviis,
antaget for phosphorsuur Kalk. Ebell har nu beviist, at det
virkeligt forholder sig saa, idet de nemlig ere opløselige i
fortyndet Saltsyre. Det fiintpulveriserede Glas blev i længere
Tid digereret med fortyndet Saltsyre i Kulden, af Filtratet
blev en ubetydelig Mængde Kiselsyre udskilt ved Indtørring,
og i Opløsningen bestemtes Phosphorsyre og Kalk; de fandtes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
