Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Studier over Glassets Evne til at opløse Metaller, Ilter og Salte og til atter at udskille dem i krystallinsk Tilstand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
godt. Kun de to sidste Glassorter farvedes, og Ebell forklarer
dette ved at antage, at disse indeholde Overskud af Alkali,
som Svovlet bemægtiger sig, idet det danner Svovlalkalimetal,
medens Alkaliet i de mere kiselsyrerige Glas bindes
fuldstændigt. Han vil derfor have Svovlet betragtet som et Slags
Reagens for frit Alkali i Glasset ligesom Lakmostincturen for
opløste Salte. Det neutrale Glas maatte, efter denne Anskuelse,
ligge mellem de to Sorter, hvis Satser indeholdt henholdsviis
180 og 150 (da det første af disse ikke farvedes, det andet
derimod blev rødt); Analyserne af disse to viste, at
Atomforholdet mellem samtlige Baser og Kiselsyren i det første var
som 1:2,73, i det sidste som 1:2,33. Middeltallet vilde være
1:2,53; men da det neutrale Glas ikke behøver netop at ligge
midt imellem disse to, og Analyserne have uundgaaelige Feil,
kan man antage, at Forholdet er 1:2,5, saaat det neutrale
Glas er sammensat RO + 2,5SiO2 eller 2RO + 5SiO2.
Forat prøve Rigtigheden heraf sammensmeltede han to
Sorter Baryt-Natron Glas (med lidt Leerjord); det ene Glas
viste ved Analysen Forholdet 1:2,57 og farvedes ikke, det
andet 1:2,44 blev tydeligt guulbrunnt. Middeltallet af disse
to er netop 1:2,5, hvilket altsaa synes at bestyrke den
omtalte Anskuelse.
Af den hele Række af Undersøgelser drager Ebell følgende
Slutninger.
Kiselsyrens Forbindelser med Jordarter, Alkalier etc. ere
i smeltet Tilstand kraftige Opløsningsmidler for Metallerne
som saadanne, for Metalilter og Salte.
De ved Smeltningen opløste Stoffer antage ved Afkjølingen
alt efter de forhaandenværende Betingelser forskjellige Tilstande.
Er Afkjølingen hurtig, størkner Opløsningen som saadan, og
der dannes en eensartet amorph Masse. Er Størkningen
langsom, udskille de opløste Legemer sig, enten amorphe (Kobber
i Hæmatinon) eller i Krystaller (Kobber i Aventurin, Leerjord,
Jerndobbeltilte, Chromilte, Tinsyre o. fl.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
