Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fortætning af de »permanente« Luftarter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fortætningen, og ifølge Faraday gjælder det Samme om
Æthylen, der ved c. 0° kræver 44 Atmosphæren Tryk. Ved
denne Varmegrad have altsaa disse tre Kulbrinter, der i lige
store Rumfang indeholde samme Kulstofmængde, ogsaa omtrent
samme Dampspænding.
Tre Uger senere meddelte Cailletet, at det var lykkedes
ham at fortætte Qvælstoftveilte til Vædske ved at
underkaste denne Luftart et Tryk af 104 Atmosphærer ved en
Varmegrad af -11°, medens den ved +8° holdt sig
luftformig under et Tryk af 270 Atmosphærer. Methan (let
Kulbrinte) blev ved +7° udsat for et Tryk af 180
Atmosphærer, som man derefter pludseligt lod synke; der dannede
sig da en Taage, hidrørende fra en ved den pludselige
Afkjøling opstaaet deelviis Fortætning. Ved at forelægge denne
Meddelelse for Akademiet tilføiede Berthelot, at
Videnskaben herved havde gjort et Skridt udover den Grændse, som
Faraday havde naaet for 50 Aar siden, da han fortættede
de første »permanente« Luftarter. Det er siden den Tid,
trods gjentagne Forsøg, selv ved henimod 800 Atmosphæren
Tryk, ikke lykkedes at fortætte de Luftarter, der ved Tryk,
som nærme sig til Atmosphærens almindelige, adlyde Mariottes
Lov. Andrews har givet et Bidrag til Forklaringen heraf,
idet han har viist, at hver Luftart har en vis
Grændsetemperatur (et kritisk Punct), over hvilken man ikke kan
iagttage en Fortætning til Vædske, hvor stort end det Tryk
er, som den underkastes (s. dette Tidsskrift, 9. Aarg., 1870,
S. 115). Cailletets Forsøg vise, at dette kritiske Punct for
Qvælstoftveilte ligger mellem +8° og -11°. Berthelot
antog, at det nu vilde lykkes Cailletet at fortætte de fleste
hidtil permanente Luftarter, navnligt Ilten, der under store
Tryk afviger fra Mariottes Lov.
Denne Forventning er hurtigt gaaet i Opfyldelse, idet det
i Akademiets Møde den 24de December meddeltes, at Cailletet
ved -29° og 300 Atmosphæren Tryk med Kulilte og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>