- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Syttende Aargang. 1878 /
39

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chr Steenbuch: Bestemmelsen af Salpetersyre og Ammoniak ved Vandundersøgelser

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


For at fremstille en tilstrækkeligt følsom Opløsning af
Nesslers Reagens gaaer man frem paa følgende Maade.
35gr Jodkalium og 13gr Sublimat bringes i en Kogeflaske og
overhældes med 800cc destilleret Vand. Blandingen opvarmes
til Kogning og omrystes, indtil Saltet er opløst. Dernæst
tilsættes en kold mættet Opløsning af Sublimat, indtil det røde
Bundfald, der fremkommer ved Tilsætningen, ikke gjenopløses
ved Omrystning. Der staaer nu tilbage at gjøre Opløsningen
alkalisk og følsom. Dette opnaaes ved at tilsætte 120gr reent
smeltet Natronhydrat til Opløsningen og omryste, indtil det er
opløst, hvorpaa Blandingen med destilleret Vand fortyndes op
til en Liter. Efter at Bundfaldet har sat sig, afhældes den
klare Vædske og gjøres følsom ved draabeviis Tilsætning af
en mættet Sublimatopløsning, indtil det herved fremkomne
Bundfald ikke gjenopløses ved Omrystning. Efter Klaring
ved Henstand skal den klart decanterede Vædske have et
guulligt Udseende; er den ufarvet, er det Tegn paa, at der
ikke er tilsat tilstrækkelig Sublimatopløsning, og den vil da
ikke give Reaction med smaa Mængder af Ammoniak. Man
overtyder sig om, at Opløsningen er tilstrækkeligt følsom ved
Tilsætning af 2cc heraf til 50cc Vand, som indeholder 1/20 mgr
Ammoniak. Herved skal fremkomme en tydelig guul Farvning,
som bedst iagttages ved at sætte Cylinderglasset paa hvidt
Papir. Det almindelige destillerede Vand maae hertil og til
Fremstilling af Farvescalaen med Nesslers Reagens forinden
renses for Ammoniak, hvoraf jeg i Reglen fandt fra 0,5-0,8mgr
i en Liter af det her paa Laboratoriet fremstillede. For at
rense det, bringes det i en Retort med Svaleapparat og koges
heri, indtil 50cc af Destillatet ikke giver Reaction ved
Tilsætning af 2cc af Nesslers Opløsning.

Bestemmelsen foretages paa følgende Maade. En halv
Liter af Vandet, som skal undersøges, bringes i en Retort af
1-1½ Liters Indhold, som er forbunden med et
Svaleapparat, begge Dele i Forveien udskyllede med destilleret

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:16:07 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1878/0041.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free