- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Syttende Aargang. 1878 /
51

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svovloversyre

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Luftblandingen findes, indtil al atmosphærisk Luft er uddrevet og
Mellemrummet fyldt med den rene Luftblanding. Efter at
Sideaabningen dernæst er tilsmeltet, sættes Apparatet i
fortyndet Svovlsyre, og det mindre Glas fyldes med samme
Vædske, hvorefter man udlader Elektriciteten gjennem
Ledningstraade, nedsænkede i de to Vædsker. Efter 8-10 Timers
Forløb ere Væggene af det ringformige Mellemrum dækkede
med Draaber af en tyktflydende Vædske, der undertiden breder
sig over Glassets Overflade som et tyndt iriserende Lag. Ved
Afkjøling til ca. 0° stivner det Hele, enten til en utydeligt
krystalliseret Masse eller til klare, tynde og bøielige Naale,
der kunne være flere Centimetre lange; Udseendet minder om
Svovlsyreanhydrid, men Krystallerne ere i Reglen klarere,
større og bedre udviklede. Den nye Forbindelse har en
betydelig Dampspænding, der ved 10° beløber sig til flere
Centimetre, hvorfor den ogsaa let ved frivillig Sublimation
flytter sig i de Glasrør, hvori den opbevares. Tilstedeværelsen
af et Spor af fremmede Stoffer kan modificere Udseendet
betydeligt, ja endog ganske forhindre Krystallisationen, men
Sammensætningen svarer i alle Tilfælde til Formlen S2O7.

Sammensætningen bestemtes i to dobbelte Forsøg, deels
ad Synthetisk, deels ad analytisk Vei. I de to første Forsøg
blev nemlig den tilbageblivende Luft, der viste sig at være
Ilt, maalt, og dens Rumfang forholdt sig til Rumfanget af
den indbragte Luftblanding henholdsviis som 1:8,2 og 1:7,9,
medens det theoretiske Forhold ifølge den ovenanførte
Omsætningsformel er 1:8. - I to andre Forsag blev Svovloversyren
med Tinforchloropløsning afiltet til Svovlsyre og
Tinopløsningen derefter titreret med manganoversuurt Kali, hvorved
den optagne Iltmængde fandtes; dernæst bestemtes
Svovlsyremængden med Baryumsalt, og Forholdet mellem
Svovlsyreanhydrid og Ilt, der theoretisk skulde være S2O6:O = 10:1,
fandtes at være henholdsviis 10,1 og 9,4; i det sidste Forsøg
var desuden Stoffets Mængde veiet og viste sig netop at være

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:16:07 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1878/0053.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free