- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Syttende Aargang. 1878 /
72

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adam Paulsen: Om Overgangen mellem den draabeflydende og luftformige Tilstand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fulde Betydning af deres ovenfor beskrevne Forsøg. Den Første
søgte blot at finde en Temperatur, ved hvilken en vis Mængde
Vand ved et vist Tryk fuldstændigt gik over i Dampform, og
den Sidste anstillede nærmest sine Forsøg i den Hensigt at
undersøge Varmens Indflydelse paa Vedhængningen mellem
Glas og forskjellige Vædsker. Det var først den engelske
Physiker Andrews, der klart paaviste den rigtige Slutning,
der lod sig drage af saadanne Forsøg.

I 1863 anstillede Andrews et Forsøg, der danner
Udgangspunctet for hans følgende Undersøgelser. Han fortættede først
en Deel Kulsyre og lod derpaa Temperaturen stige ganske
jevnt. Ved henimod 31° iagttog han da, at Overfladen af
den draabeflydende Kulsyre blev udvisket, den mistede først
sin Krumning og forsvandt derpaa aldeles; hele Røret var da
fyldt med en fuldkomment Homogen Masse, om hvilken det
ikke var muligt at afgjøre, om den var flydende eller
luftformig. Ved Varmegrader over 31° lod Kulsyren sig ikke
fortætte til Vædske selv ved imellem 300 og 400 Atmosphærers
Tryk, omendskjøndt den ved 30° blev draabeflydende, ved et
Tryk paa omtrent 73 Atmosphære (Phil. trans, 1869, 2, S.
575; s. dette Tidsskrift, 9de Aarg., 1870, S. 117). Disse
Forsøg bleve senere i 1869 fortsatte i den Hensigt nærmere
at undersøge Forholdene mellem den draabeflydende og
luftformige Tilstandsform, Andrews indesluttede i dette Øiemed
Kulsyre i stærke Haarrør af Glas. Disse Rør vare lukkede
foroven, og, efterat Luftarten var bragt ind, bleve de forneden
afspærrede med Qviksølv, der var indesluttet i en Beholder,
til hvis Laag Røret blev luftæt fastskruet. Ved Hjælp af en
Skrue, der blev ført ind i Qviksølvet, som derved blev bragt
til at stige i Røret, kunde Trykket bringes op til omtrent 400
Atmosphærer.

Ved disse Apparatør undersøgte nu Andrews Kulsyrens
Tilstand under forskjellige Tryk og Varmegrader.

Hosstående Figur viser paa en anskuelig Maade

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:16:07 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1878/0074.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free