- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Syttende Aargang. 1878 /
74

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adam Paulsen: Om Overgangen mellem den draabeflydende og luftformige Tilstand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Temperatur, indeholder Isothermen ikke mere nogen
vandret Deel. De to Grene af Isothermen, der angive den
luftformige og draabeflydende Form have ved denne Varmegrad
et fælleds Foreningspunct ved et Tryk af omtrent 74
Atmosphærer, og Kulsyren kan ikke her paa engang befinde sig i
to fra hinanden tydeligt adskilte Aggregattilstande. Forøges
i Nærheden af det omtalte Punct Trykket, eller formindskes
Temperaturen i ringe Grad, give de Forandringer i Tæthed,
der derved frembringes, sig tilkjende ved, at Kulsyren faaer
et Udseende, som om der fandt stærke Strømninger Sted i
den, saaledes som naar Luftarter af forskjellig Tæthed blandes
med hinanden.

Den venstre Green af den puncterede Curve angiver
Kulsyrens Damplinie, den høire Green er Vædskelinien. Kun
naar dens Tilstand kan fremstilles ved et Punct imellem disse
to Grene kan den paa engang baade være Vædske og Damp.
For Varmegraden over 30,92 existerer den kun i Luftform, om
man endogsaa anvender nok saa store Tryk.

Forvandle vi altsai Kulsyren fra Damp til Vædske ved
at lade den gjennemløbe en Række Temperatur- og
Trykforhold, der ikke kunne fremstilles ved en Curve, af hvilken
nogen Deel ligger imellem Vædske- og Damplinien, vil det
være umuligt at paavise en samtidig Tilstedeværelse af de to
nævnte Aggregattilstande eller, naar Overgangen fra den ene
til den anden finder Sted.

Andrews har viist dette Ved følgende Forsøg.

Et vist Rumfang Kulsyre blev indesluttet i et Rør og
opvarmet til omtrent 50°, hvorpaa det blev udsat for et Tryk
af 150 Atmosphærer. Dette Tryk blev derpaa holdt Constant,
medens Temperaturen langsomt aftog til den almindelige
Stuevarme. Ved denne forholdsvis ringe Varmegrad og det
omtalte Tryk er Kulsyren draabeflydende. Vi begyndte altsaa
med en Luft og endte med en Vædske, men selv ved den
omhyggeligste Iagttagelse var det umuligt at opdage, naar denne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:16:07 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1878/0076.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free