Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Garvning med Jerntveiltesalte istedetfor Barkgarvning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sammenklæbningen, som ved Barkgarvningen, eller dog
formindsker den ganske betydjeiigt, saa at man senere uden
Vanskelighed kan skille dem ad paa mechanisk Maade (t. Ex.
ved Strækning af de hvidgarvede Skind). Hudens store
Tilbøielighed til at raadne hidrører først og fremmest derfra, at
Traadene langsomt tabe deres Consistens i Vand og forvandle
sig til en geleeagtig Masse, der efterhaauden optages af Vandet.
Garvningen gjør en saadan forandring umulig og sætter en
Grændse for Forraadnelsen, idet den beklæder Traadenes
Overflade med et Lag af et uopløseligt Stof og fælder den paa
Traadenes Overflade fastsiddende geleeagtige Masse.
Chemiske Virkninger ere dog ikke udelukkede ved
Garvningen, saa lidt som i Farveriet og ved Overfladetiltrækningen
i det Hele taget. Denne Overfladetiltrækning er tværtimod en
Kraft, der ofte nok overvinder chemiske Tiltrækninger; under
Indvirkning af Hudtrevler bliver t. Ex. Alun spaltet, saaledes
at Leerjordsulphatet optages af Hudtrevlerne, medens
Alkalisulphatet forbliver i Opløsning.
Naar Garvningen i det Hele frembringer den vidunderlige
Virkning, af to i høi Grad decomponible Stoffer, dyrisk Væv
og Garvesyre, at frembringe et Product, Læder, der i en
sjælden Grad modstaaer Forraadnelse, beroer dette paa, at de
to paa hinanden virkende Stoffer gjøre hinanden uopløselige
og utilgængelige for Forraadnelse.
I Henhold til Ovenstaaende kommer det mere an paa
Garvemidlets physiske end dets chemiske Egenskaber, og dertil
hører, at det opløses let af Vandet og let afgives til Huden,
at det er colloidalt eller dog amorph, men aldrig krystallinsk
i den Tilstand, hvori det bindes af Huden. Blandt de Stoffer,
som tilfredsstille disse Fordringer, er der kun faa, som fuldtud
kunne give Huden de Egenskaber, som forlanges af Læderet, og
blandt dem, som ere brugbare maae atter de udelukkes, som
ere for kostbare. I Henhold til Knapp’s Undersøgelser er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>