Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Atomtallenes nøiagtige Bestemmelse og Tilstedeværelsen af Ilt i metallisk Sølv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Antagelse, der ere fremkomne ved forskjellige Undersøgelser
af fremragende Videnskabsmænd. Fra Vægtskaalen, der er det
fuldkomneste Apparat, vi besidde, kan man ikke udlede
Afvigelser i Forsøgenes Resultater, men saadanne kunne bl. a.
hidrøre fra Beregningen og Arbeidsmethoden. Naar saaledes
Berzelius, der med Rette stolede paa Nøiagtigheden af sine
Forsøg, angav disses Resultater med 3 Decimaler, men
undlod at reducere Veiningerne til Vacuum, gjorde han herved de
sidste Decimaler urigtige. De Bestemmelser af Luftarters
Vægtfylde, som udførtes i Aarhundredets Begyndelse, gave
alle Resultater, der afvege noget fra de simple Forhold, man
havde ventet at finde, og først da man havde faaet Øiet op
for, at Luftarter, der opsamles over Vædsker, derved blive
urene, viste det sig, at t. Ex. Qvælstoffets, Iltens og Kulsyrens
Vægtfylder saa at sige fuldstændigt nøiagtigt vare Multipla af
Brintens.
Til en nøiagtig Bestemmelse af Atomtallenes Størrelse
kræves fremfor Alt Anvendelsen af rene Stoffer, desuden simple
Reactioner og en Reduction af Veiningen til Vacuum, men
Dumas gjør i denne Sammenhæng endvidere opmærksom paa
en særlig Fordring. Forsaavidt den yderste Nøjagtighed
kræves, bør man ikke stole paa et Stofs Vægt, førend
det har været opvarmet i lufttomt Rum, indtil
det ikke mere udvikler nogen Luft, og et Barometer,
som er sat i Forbindelse dermed, viser normal
Høide. Derimod er det ikke tilstrækkeligt at anbringe Stoffet
i Vacuum ved almindelig Varmegrad eller opvarme det ved
almindeligt Tryk, ligesom heller ikke en kortvarig Opvarmning
i Vacuum er tilstrækkelig.
Som et Exempel, der viser Berettigelsen af denne Fordring,
anfører Dumas det metalliske Sølvs Forhold til Ilt.
Blandt de Forbindelser, der have spillet en Rolle ved
Bestemmelsen af Atomtallene, staaer Chlorsølvet i første Række.
Forholdet mellem Chlor- og Sølvmængden synes at være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>