Tidsskrift for Physik og Chemi / Syttende Aargang. 1878 / 124 (1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Meddelelser om Vandglas

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Infusoriekisel, anvendte i det beregnede Forhold, at faae Silicatet A.
Indholdet af Kiselsyre i to Prøver var 71,97 og 73,86 Procent.
Derimod lykkedes det ved at anvende chemisk reen amorph
Kiselsyre i Overskud at fremstille to Prøver Vandglas, der
indeholdt 4 Moleculer Kiselsyre, nemlig

	a	b	Beregnet for Na2Si4O9
Si02	79,79	80,90	79,47
NaaO	20,21	19,10	20,50

Herefter kunde der ikke være Tvivl om, at det er de
fremmede i Natronlud uopløselige Bestanddele af
Infusoriejorden, som forhindre Dannelsen af et saadant suurt Silicat;
der blev nemlig benyttet en Infusoriekisel med kun 63,2 Procent
opløselig Kiselsyre. Det bekræftedes ogsaa ved et Forsøg,
hvor man efter Kogningen af Infusoriekiselen med Natronluden
filtrerede Vædsken fra og behandlede den med en ny Portion
Infusoriekisel og gjentog dette nogle Gange. Man fik da et
Vandglas med Forholdet 77,2 SiO₂ med 22,8 Na₂O, altsaa
svarende til Prøven A ovenfor, men som dog staaer tilbage
for det, som blev fremstillet med chemisk reen Kiselsyre.

Men skjøndt det saaledes viste sig muligt at faae et
kiselsyrerigt Product med Anvendelse af Liebigs Methode,
kunde der dog ikke grundes nogen praktisk Fabrikationsmaade
derpaa. Heller ikke lykkedes det paa oekonomisk Maade at
fabrikere et Vandglas som det først fremstillede med 71,97
Proc. SiO₂. Det frembyder nemlig betydelige Vanskeligheder
at faae klare og ufarvede Opløsninger, hvilket deels skyldes
de uopløselige Stoffer deels de organiske Stoffer, der opløse sig
i Natron til en farvet Opløsning, Dette kunde kun undgaaes
ved at anvende glødet Kiselsyre og ved endda at blege
Vandglasset med Chlornatron, men alle disse Behandlinger fordyrede
Fabrikationen for meget.

Meyer undersøgte endeligt et »Universal-Vaskemiddel«,
som bringes i Handelen af et Firma Henkel & Co. i Aachen,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>