- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Syttende Aargang. 1878 /
126

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indvinding af Svovl og Fabrikation af Svovlkulstof ved Krakau

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hurtigt ødelagdes ved Dannelsen! af Svovljern, er man gaaet over
til Udsmeltning ved ovlerhedet Damp, en Methode,
som Schaffner allerede for flere Aar siden har benyttet til at
smelte det Svovl, som er vundet ved Oparbeidningen af Resterne
fra Sodaudludningen.

Det Apparat, som benyttes ved Krakau, bestaaer af to
lodrette Jerncylindre, som ere stukne indeni hinanden og staae
paa en Dobbelt-Klokke, saaledes at Mellemrummet mellem
Klokkerne staaer i Forbindelse med det ringformige Mellemrum
mellem Cylindrene, og den indvendige Klokke med den
indvendige Cylinder. I denne Cylinder fyldes Merglen, idet den
hviler paa en Rist, hvorover er lagt et Traadnet og Pileqviste.
Efterat den er bleven lukket foroven med et Laag, sendes
overhedet Damp af 140-150° midt ind i Merglen ved et
gjennemhullet Damprør, der gaaer gjennem Cylindrens hele Høide, og
Dampen undviger gjennem talrige skraa Huller i Cylindren ud
i det ringformige Rum og derfra ned mellem de to Klokker.
Det udsmeltede Svovl derimod samler sig i den indre Klokke.
Det hele Apparat er 3,025m høit, og Cylindrene have et
Tvermaal af 1,30 og l,32m. I 3½ Timer kan der udsmeltes 580k
Svovl af 4000k Mergel, Fyldning og Tømning tager en Time.
Tømningen er meget let, da det hele Apparat, som er anbragt
i et Bjælkeværk, let kan hældes, saa at man kan komme til
at trække Indholdet ud.

Det udsmeltede Svovl er ikke reent og bliver derfor
omdestilleret.

Smuldet kan ikke behandles i det beskrevne Apparat,
da det bager sammen til en deigagtig Masse, som hindrer
Vanddampenes Bevægelse, men man udtrækker Svovlet ved
Svovlkulstof
. Det hele Apparat, som benyttes i dette
Øiemed, bestaaer af en Jerncylinder med dobbelte Vægge, en
Blikbeholder, som optager det Svovlkulstof, der allerede er mættet
med Svovl, en Jernretort og Jernsvalerør af 150m Længde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:16:07 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1878/0128.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free