- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Syttende Aargang. 1878 /
187

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anvendelse af Chlormethyl til at frembringe en høi Kuldegrad - Bevægelse i Vædsker, fremkaldt ved Elektricitet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

med Qviksølv i nogle Øjeblikke i Alkoholbadet. Man tager
derpaa Skaalen af og til op af Badet for at kunne iagttage
det Øieblik, da den største Deel af Qviksølvet er frossent, og
man lader derpaa den Deel, der endnu ikke er stivnet løbe ud
af Skaalen. Denne sænker man derpaa atter ned i Kuldebadet for
yderligere at afkjøle det størknede Qviksølv. Man erholder paa
denne Maade smukke, glimrende Krystaller af Qviksølv. Ved
den lave Temperatur, dette Forsug fordrer, er Alkoholen
tyktflydende som Sirup og klæber ved Glas. (Journ. de Physique
Bd. 7, S. 123.)

A. P.

Bevægelse i Vædsker, fremkaldte ved
Elektricitet.
Sætter man en horizontalt stillet Metalplade
i ledende Forbindelse med den negative Conductor af en stærk
Elektriceermaskine, og forbinder man den positive med en
Metalspids, der er stillet lodret over Pladen i kort Afstand fra denne,
strømmer der Elektricitet over fra Spidsen til Pladen, naar
Maskinen sættes i Gang. Gyder man derpaa et ikke for tykt
Lag af en slet ledende Vædske, som Olivenolie eller Petroleum,
paa Pladen, frembringer den elektriske Strøm forskjellige
Bevægelser i Vædsken.

Er Afstanden mellem Spidsen og Pladen een til to
Centimetre, opstaaer der ved Elektricitetens Overgang paa Pladen
en skarpt begrændset, nagleformet Fordybning, fra hvilken al
Olien er fjernet. Forøges derpaa lidt efter lidt Afstanden
mellem Spidsen og Pladen, voxer Fordybningens Gjennemsnit,
indtil ved en vis Afstand Olien strømmer til fra Randene og
tildækker Bunden. Phænomenet forandrer da sit tidligere
Udseende, idet der viser sig en livligt bevæget, skarpt begrændset
Vædskefigur.

Ved det første Øiekast er det vanskeligt, at danne sig et
tro Billede af, hvad der foregaaer, thi Bevægelserne synes at
foregaae i stor Uorden; men dreier man Maskinen langsomt
og regelmæssigt, kommer der Orden i Figuren. De
uregelmæssigt fremtrædende Dreiningsbevægelser forsvinde, og de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:16:07 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1878/0189.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free