- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Syttende Aargang. 1878 /
193

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bundfældte Svovlmetallers Iltning i Luften - Et Cæsiummineral

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Resten bestod af et bruunt Manganilte og Svovlsuurt
Manganforilte. Ved mangelfuld Udvaskning finder Antændelsen ikke
Sted. - Trods den Lethed, hvormed Svovlmanganet ilter sig,
er der Tilfælde, hvor det beholder sin Farve og ikke ilter sig;
saaledes lod redt Svovlmangan, der var kogt i længere Tid
med Opløsningen af et Ammoniaksalt, sig endogsaa tørre i
Varmen uden at ilte sig.

Blandt de øvrige undersøgte Svovlmetaller foregaaer
Iltningen af Svovlkobalt, Svovlkobber og Svovlzink ikke livligt
nok, til at man kan iagttage nogen kjendelig Opvarmning;
dette var derimod Tilfældet med Svovljern og Svovlnikkel.
Svovljernet fremstilledes af Svovlsuurt Jernforilte ved
Bundfældning med Svovlbrinteammonium, udvaskedes og befriedes
for det øverste iltede Lag, blev derefter stærkt sammentrykket
og pulveriseret mellem Fingrene; efter nogle Øieblikkes Forløb
iagttog man en jævn Stigning af Varmen, indtil Thermometret
viste 50° (ved Anvendelse af omtrent 10 Gram), og der
udvikledes samtidigt Vanddamp. Med Svovlnikkel var
Varmevirkningen endnu stærkere, og Thermometret steg hurtigt fra
15 til 60°. Derimod lykkedes det ovenfor beskrevne
Forbrændingsforsøg kun med Svovlmangan. (Compt, rend. Bd. 84,
S. 656 og 714, Bd. 85, S. 73.)

T. T.

Et Cæsiummineral. For 30 Aar siden gav
Breithaupt to paa Elba fundne Mineralier, der i det Ydre lignede
Qvarts, Navnene »Castor« og »Pollux«. G. Rose og Des
Cloizeaux
bestemte det førstnævnte som Petalit, medens
Pollux (Pollucit) efter en ufuldstændig Undersøgelse af
Plattner betragtedes som et Silicat af Leerjord, Kali og Natron.
Ifølge Rammelsberg er imidlertid Polluciten et meget
righoldigt Cæsiummineral
. Sammensætningen af de to
Mineralier var følgende:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:16:07 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1878/0195.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free