Tidsskrift for Physik og Chemi / Syttende Aargang. 1878 / 211 (1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En eiendommelig Iltning af Aluminium - Glas smeltet med Alkali alene

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

et galvanisk Element med det elektronegative Qviksølv, som
decomponerer de paa Metaloverfladerne fortættede Vanddampe,
saaledes at Aluminium gaaer i Forbindelse med Ilten. Herfor
taler ogsaa den Omstændighed, at man ikke kan fremkalde
denne Iltning med tørt Aluminium og tørt Qviksølv i tør
Luft, saaledes t. Ex. heller ikke med »CaCl₂ og H₂SO₄
(tørre Materialier).« Derimod lykkes det udmærket med
fugtigt Læder, der indeholder Qviksølv.

Forudsætter man denne Forklaring, maa Iltningen ogsaa
kunne fremkaldes med andre elektronegative Metaller. Lægger
man Aluminium paa fugtet Platin og trykker det lidt til, seer
man snart de samme fjerformede Dannelser af A1₂O₃; paa
samme Maade lykkes Forsøget ogsaa med Sølv, Tin og maaskee
ogsaa med godt ledende Gaskul. Gnider man derimod
Aluminium mod et af de sidstnævnte electronegative Metaller,
dannes der et graat Slam, der foruden Leerjord ogsaa
indeholder afrevne Partikler af vedkommende Metal. (Dingler.
Polyt. Journal, Bd. 227, S. 277, Febr. 1878.)

A. T.

Det med Alkali alene smeltede Glas’s
Forhold og Natur. P. Ebell har ved sine tidligere
Undersøgelser over Glassets Natur (s. d. T., 1877, S. 304 og
357) viist, at Svovlkalium og Svovlnatrium saavelsom
Sulphater, naar Reductionsmidler ere tilstede, meddele Glasset en
guul indtil guulbrun, ved større Mængde endda en aldeles
mørk bruunrød Farve. Ved nogle Sorter Glas har Svovl den
samme Virkning, naar der nemlig i Glasset findes Alkali, som
ikke er mættet med Kiselsyre, og ved at undersøge Svovlets
Forhold ved Glassorter med vexlende Kiselsyremængde kom
han til det Resultat, at Neutralitetspunctet svarede til
Æqvivalentforholdet 1 Base mod 2,5 Kiselsyre, saaledes at Glas,
der indeholder mere Base, farves af Svovl, det, der indeholder
mindre, ikke farves. Ebbel har nu yderligere undersøgt
Forholdet ved det Glas, som har den mindst complicerede
Sammensætning, nemlig Vandglasset.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>