Tidsskrift for Physik og Chemi / Syttende Aargang. 1878 / 215 (1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Glas smeltet med Alkali alene

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Vandglas i Dialysatet blive en saavidt muligt reen Opløsning
af det normale kiselsure Kali, eller, hvad der kommer ud paa
Eet, Opløsningen indenfor og udenfor Dialysatoren maatte vise
samme Forhold mellem Kiselsyre og Alkali.

Det tidligere benyttede Kalivandglas blev i en ikke for
cocentreret Opløsning underkastet Dialyse i en med
Pergamentpapir overtrukket Tragt, som holdtes nedsænket i destilleret
Vand. 24 Timer efter toges en Prøve af Vædsken i og
udenfor Membranen, og Vædsken udenfor blev ombyttet med
destilleret Vand, og dette gjentoges endnu 3 Gange med 24
Timers Mellemrum. Æqvivalentforholdet mellem Kiselsyre og
Kali (som i det oprindelige Silicat var som 2,73:1) var i de
4 efterhaanden udtagne Prøver

	Indenfor:	Udenfor:
1.	3,34:1	1,88:1
2.	4,00:l	2,34:1
3.	4,62:1	1,95:1
4.	7,79:1	––––

Kiselsyremængden tiltager indeni Tragten, efterhaanden
som Dialyseringen skrider frem, saa at det fortrinsviis er
Alkali, som diffunderer igjennem; men da der ogsaa gaaer
Kiselsyre igjennem, hvilken dog i og for sig er colloidal, maa
man antage, at den er chemisk bundet som kiselsuurt Kali.
Nogen Constant Forbindelse som Slutningsresultat faaes ikke,
og det synes, som om der her ogsaa finder en Massevirkning
Sted, saaledes at det til enhver Tid tilstedeværende
Alkalisilicat decomponeres af det tiltrædende Vand. Dette vilde være
en Analogi med Sæberne, som efter Chevreul lide en lignende
Decomposition med Vand, og de have ogsaa det tilfælles med
Vandglas, at bestaa af en stærk Base i Forbindelse med en
svag i Vand uopløselig Syre.

Ebell prøvede fremdeles Svovlreactionen paa
Vandglasopløsningen, som han fremstillede ved at digerere en
Opløsning af Natronvandglas i Varme i længere Tid med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>