- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Syttende Aargang. 1878 /
217

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ny Fabrikationsmaade for hærdet Glas

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

undgaaes eller indskrænkes, men i ethvert Tilfælde er farligt.
Desuden udvikler Badet en gjennemtrængende ubehagelig Lugt,
og tillige bruges meget Fedtstof, fordi det decomponeres i
Berøring med den glødende Gjenstand og derfor ofte maa
fornyes. Da desuden enhver Glasart kræver en anden
Temperatur i Badet og det er meget vanskeligt ogsaa under
Hærdningen nøie at holde denne Varmegrad, er det indlysende, at
Badet er en svag Side ved denne Hærdningsmaade.

Fr. Siemens har i sin Tid bestræbt sig for at bringe
Basties Hærdningsproces til praktisk Udførelse, men
overbeviste sig snart om, at der maatte slaaes ind paa en ganske
anden Vei, naar der skulde høstes virkelig Nytte af den nye
Opfindelse. Heelt bortseet fra Bekostningen var det ikke
muligt at fremstille mange Sager, f. Ex. Glastavler i en brugbar
Størrelse eller Form, og hærdet Tavleglas syntes dog netop at
være den Artikel, som fremfor alle andre vilde finde afgjort
praktisk Anvendelse og til hvilken der var en virkelig Trang;
især syntes det nødvendigt at finde en Fremgangsmaade,
hvorved Forvanskningen af Gjenstandens Form een Gang for alle
kunde undgaaes. Siemens kom da paa den Tanke til
Afkjølingen istedetfor Bade at benytte faste Legemer, som svarede
til Gjenstandenes Form. Allerede de første Forsøg paa at
hærde Glastavler mellem Leerplader viste klart, at man ad
denne Vei kunde komme til et virkeligt praktisk Resultat, og
de nu foreliggende Resultater have viist Rigtigheden af denne
Antagelse. Der ligger nu næsten 1½ Aar mellem de første
nysnævnte ufuldkomne Forsøg paa at fremstille hærdet Glas
ved Presning og de nu forholdsviis vellykkede Resultater, som
dog endnu ikke have faaet selv en foreløbig Afslutning, thi
der viser sig endnu fremdeles nye Fordele og andre
Synspuncter. Den nye Methode er ikke blot en Glashærdning,
men ogsaa en egen Glasfabrikation, idet den virker
formgivende; den anvendes ogsaa til at give Glasoverfladen Mønster,
saa at under visse Omstændigheder i een og samme Operation

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:16:07 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1878/0219.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free