Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - H. Struer: Storbritaniens Vandforsyning (sluttet)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Farligt men velsmagende:
7) Vand fra Floder, der modtage Kloakafløb,
8) Vand fra lave Brønde.
Til Husholdningsbrug bør Kildevand og artesisk Brøndvand
gives Fortrinnet selv for Vand fra Bjergstrømme eller
Bjergsøer, idet Sandsynligheden for Forurening med organiske Stoffer
er mindst ved Vand, der er filtreret gjennem betydelige
Jordlag. Hvor Talen er om Vandforsyning til større Byer, bør
man ikke skye nogen Bekostning for at skaffe saadant Vand
tilveie.
Ved Ovenstaaende Classification er imidlertid kun taget
Hensyn til Vandets Anvendelighed som Drikkevand og til
Madlavning, hvilket fra et sanitairt Synspunkt maa være
Hovedsagen. Den største Deel af det Vand, der benyttes i
Byerne, anvendes imidlertid ikke dertil, men til Vadsk og til
industrielt Brug, f. Ex. til Forsyning af Dampkjedler. Hertil
er det blødeste Vand at foretrække. Efter sin Blødhed maa
Vandet classificeres paa følgende Maade:
1) Regnvand,
2) Overfladevand fra Udyrket Bjergland,
3) Overfladevand fra dyrket Land,
4) Flodvand, der er blandet med Kloakvand,
5) Kildevand,
6) Artesisk Brøndvand,
7) Vand fra lave Brønde.
Vadskeriernes og Fabrikernes Interesser ere altsaa ganske
modsatte de sanitaire Hensyn, idet de maa foretrække ikke
velsmagende og skadeligt Vand fremfor Vand, der baade er
sundt og velsmagende, men som ved Siden deraf er haardt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
