Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - H. O. G. Ellinger: Om Vædskernes indre Tilstand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Molecule ved et gunstigt Sammentræf af de Bevægelser, det
foretager, bliver slynget saa heftigt bort fra sine
Nabomoleculer, at det, førend disse Nabomoleculer ved deres Tiltrækning
have berøvet det dets Hastighed, allerede er kommen ud af
deres Tiltrækningsomraade og saa flyver videre i det over
Vædsken værende Rum. Tænkes dette Rum begrændset og
fra Begyndelsen af tomt, saa vil det efterhaanden fyldes mere
og mere med udslyngede Moleculer, der nu forholde sig som
Luftmoleculer, støde imod Rummets Vægge og blive
tilbagekastede deraf, undtagen af den ene Væg, som er
Vædskeoverfladen selv, naar et Molecule støder imod denne, saa vil det i
Almindelighed ikke tilbagekastes, men ved Tiltrækningen af
de nærmeste Moleculer fastholdes og optages i Vædsken igjen.
Ligevægtstilstanden vil altsaa indtræde, naar der er saa mange
Moleculer i det øvre Rum, at gjennemsnitligt i en Tidseenhed
ligesaa mange Moleculer støde imod Vædskeoverfladen og blive
fastholdte deraf, som der udslynges deraf. Ligevægtstilstanden
er altsaa ikke nogen Hviletilstand, i hvilken Fordampningen
hører op, men en Tilstand, hvori Fordampning og Indsugning
ere lige stærke. Tætheden af den Damp, som er nødvendig
hertil, afhænger af, hvor mange Moleculer der i en Tidseenhed
udsendes af Vædsken, og dette Antal er aabenbart afhængigt
af Bevægelsens Livlighed inde i Vædsken, altsaa af
Temperaturen.
En over Vædsken værende Luftart forhindrer ikke
Dampdannelsen. Man maa nemlig erindre, at Luftmoleculerne i
Virkeligheden kun udfylde en lille Deel af det Rum, Luftarten
indtager; Luftens Tryk bestaaer i, at Moleculer deraf hist og
her støde imod Vædsken; de fra Vædsken udslyngede
Moleculer kunne derfor meget godt bevæge sig fremad i det over
Vædsken værende Rum, dog ikke nær saa let, som hvis Rummet
var tomt; Vædskemoleculerne forholde sig da overfor
Luftmoleculerne som en anden indblandet Luftart. Man seer, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
