Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bjergværksstatistik for Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aarene 1851-75 gjennemsnitligt 1 Cubikmeter af den
fremskaffede Malm (c. 32,3 Cubikfod) 0,065k (Kilogram) gediegent
Sølv, 50k rig Malm og 455k fattig Malm. Ved Oparbeidning
gav 100k rig Malm l,09k gediegent Sølv foruden renset Malm
(»Slieg«), hvori fandtes 0,63k Sølv, og samme Mængde fattig
Malm henholdsviis 0,024k gediegent Sølv og 0,033 Sølv i
Sliegen. Det gediegne Sølv indeholder 87.5 Proc. reent Sølv.
I Kongsberg Smeltehytte! fiinbrændes (ɔ: renses ved
Omsmeltning) det gediegne Sølv, og Sliegen fra Pokværkerne
forhyttes; herved har man i 1870-71 begyndt at anvende
Cinders ved Siden af Trækul. Med Hensyn til Productionen
henvises for Sølvet som for de andre Metaller til den
tabellariske Oversigt, der meddeles nedenfor. Her skal blot anføres,
at der i de 250 Aar fra 1624 til 1874 er produceret 790000k
fiint Sølv; det aarlige Nettoudbytte i Aarene 1852-75 naaede
sit Maximum i Femaaret 1856-60 med 633837 Kroner, men
er senere gaaet betydeligt ned og var i 1871-75 kun 136313
Kroner.
Jern. De Jernmalme, som forekomme i Norge og kunne
vindes ved Grubedrift, ere Magnetjernsteen, Jernglands og
desuden Titanjern, og deres Indhold af Jern kan i
Gjennemsnit sættes til 40 Prodent. Nogle Guuljernstene, som
forekomme, ere uden Betydning. Den aarlige Brydning af
Jernmalm i femaarige Perioder fra 1851-1875 bevæger sig mellem
20235 Tons (1866-70) og 28825 Tons (1871-1875), men
medens før 1860 den hele Mængde blev udsmeltet i Landet,
har man efter det nævnte Aar begyndt at exportere Malme
især fra det paa Træ fattige vestlige Land, senere (i Femaaret
1871-75) ogsaa fra andre Dele af Landet, saa at den i dette
Femaar udgjorde 3/5 af. det hele Beløb. Productionen fra de
norske Høiovne har derfor været i stadig Nedgang; i Perioden
1851-1865 produceredes der aarligt 9090 Tons Raajern og
5430 Tons Stangjern, i 1871-75 kun forholdsviis 1970 og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
