Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Undersøgelser over Knapps jerngarvede Læder - Elektrisk Lys med Lontin's Maskine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
& Co, i Brunsvig med nogle Indvendinger, hvori der med
Rette gjøres opmærksom, at det er en stor Eensidighed, naar
Læderets Forhold mod Syrer alene benyttes til en Vurdering,
medens det dog vilde være mere correct at tale om dets
Consistens, Snit og Holdbarhed, naar det benyttes efter
Bestemmelsen. Afseet fra om virkeligt Læder i det Hele taget
er en chemisk Forbindelse (hvilket vistnok benægtes af de
Fleste), er det intet Beviis for, at det jerngarvede Læder
ikke indeholder Jernet i chemisk Forbindelse, at dette kan
udtrækkes med en Syre. Anvendes et lignende Raisonnement
paa det barkgarvede Læder, maa dette ligesaa lidt erklæres
for en chemisk Forbindelse, idet det jo er bekjendt, at Hud,
garvet med Garvestof, afgiver dette til en fortyndet
Soda- eller Ammoniakopløsning, saa at den tilbageværende Hud kan
koges til Lim. Efter den samme Opfattelse maatte det
hvid- og semsgarvede Læder heller ikke betragtes som Læder. Om
ogsaa Jernet blev bundet til Huden ved en Beitse ligesom
Farvestoffet ved Farvning, behøvede det af den Grund ikke at
kunne modstaae Syre, idet det er bekjendt, at en af de meest
ægte Farver, Krap, extraheres af Tøiet, naar dette neddyppes i
Viinaand, der er svagt syret med Svovlsyre. (Dingler’s Polyt.
Journal, Bd. 228, S. 180, Juli 1878.)
A. T.
Elektrisk Lys med Lontin’s Maskine. Paa
Lyon-Banegaarden i Paris oplyses Ankomst- og Afgangshallen
for Persontogene saavelsom alle Expeditionslocalerne med 24
elektriske Lamper, hvis Lys udvikles af en elektrisk Maskine,
som er construeret af Lontin i Paris og er bleven patenteret
i England i Aaret 1875 og i 1876. Den skulde ikke komme
frem for Offenligheden, førend den gav fuldstændigt
tilfredsstillende Resultater. Lysets Sittren er undgaaet ved
Anvendelsen af en forbedret Regulator for Lyset, og Flammen
brænder saa roligt som ved en almindelig Olielampe. Ved
Anvendelsen af matte Glas undgaaer man at blændes af Lyset.
Maskinen, som anvendes paa nævnte Banegaard, bruger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
