Tidsskrift for Physik og Chemi / Syttende Aargang. 1878 / 285 (1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kisjak, et sydrussisk Brændsel

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

en Kosakmajor og Productet er saa gængse, at det har en
aldeles bestemt Markedspriis, som dog varierer stærkt i de
forskjellige Guvernementet fra 1 Rubel 20 Kopeker til 20
Rubler for 1000 Stykker.

Det er et meget tarveligt Brændsel, hvis Brændværdi
staaer lavere end et hvilketsomhelst andet Brændsel, selv
under Siv og Boghvedens Frøskaller, som bruges sine Steder,
idet Brændværdien ikke engang er 1/3 af Steenkullenes. Det
tilberedes enten af Heste- eller af Faaregjødning, hvorved faaes
Producter af ulige Godhed, som det fremgaaer af følgende
Analyser:

	Kisjak af
	Hestegjødning	Faaregjødning
Kulstof	41,4	28,7
Brint	5,0	3,8
Ilt	33,4	28,0
Qvælstof	1,7	1,9
Salte og jordagtige Indblandinger	18,5	37,6
	100,0	100,0

Kisjak bryder kun langsomt i Brand, og man maa brænde
omtrent 20 Stykker paa eengang for at faae et Baal, som Tørv
giver det. I roligt Veir brænde de, uden at man generes af nogen
Lugt, men i stærk Blæst opfyldes Rummet af ildelugtende
Forbrændingsproducter, hvorfor Brændslet i velhavende Huse kun
bruges til Opvarmning af Bade, i Vaskehusene og i
Tyendeboligerne.

Landmændene samle om Vinteren al Gjødningen i en
Bunke og sælge den om Foraaret til Entrepreneurer, der give
sig af med Fabrikationen. Denne ligner meget Fabrikationen
af Tørv. Gjødningen udbredes i et tyndt Lag paa Jorden,
overheldes med Vand og æltes derefter med Heste til en jevn
Deig, som fyldes i Former (ligesom Muursteen og Tørv).
Tørringen foregaaer paa Jorden eller paa Tagene, og den
befordres efter nogen Tid derved, at to Stykker reises op og bedækkes
af et tredie, og tilsidst stilles de sammen, ligesom Tørvene, i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>