Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aug. Thomsen: Meddelelser fra Verdensudstillingen i Paris 1878. 1. Solvay's Fabrikation af Ammoniaksoda
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vaskning af Uld, og Anvendelsen stammer egenligt fra, at den
Soda, som Leblancs Methode giver, altid er noget kaustisk og
at den kun vanskeligt fremstilles neutral. Der er dog ingen
Grund til at bibeholde denne Brug; thi det er meget simplere
og naturligere, naar man i det Hele taget kan benytte den
kaustiske Soda, da at benytte denne alene i den Styrkegrad,
som ønskes. Ved Kaustificeringen af Solvays rene Product er
det ogsaa muligt med stor Sikkerhed et faae den rette Styrke,
og den er tillige særdeles let at udføre, naar man, som i
Blegerierne, kun ønsker en svag Lud.
Hvad fremdeles angaaer den krystalliserede Soda, anvendes
den især, fordi dens Krystalform er Garanti for Reenhed,
medens den calcinerede Soda har en meget vexlende
Sammensætning. Men dette Hensyn falder nu bort, da Solvays Soda
er saa reen, at den kan betragtes som Soda fremstillet ved
Indtørring af Krystaller. Ved at anvende den spares ogsaa
Transportudgifter, da Krystallerne indeholde omtrent 2/3 Vand.
Det er derfor Solvay’s Anskuelse, at Brugen af krystalliseret
Soda vil ophøre, selv i Huusholdningen; her vil det ogsaa
være beqvemmere at anvende den pulverformede Soda
istedetfor de store Krystaller, som vanskeligt sønderdeles, men det
gjælder blot om ved Brugen at tage Hensyn, at Solvays Soda
er et 3 Gange saa concentreret Product som Krystallerne, og
at den ikke har samme Tæthed som den calcinerede[1].
Til den tredie Indvending, at den nye Industri vil have
Vanskelighed ved at forsyne sig med Ammoniak, som er et
dyrt Raastof, der produceres i ringe Mængde, bemærker Solvay,
at den havde Betydning, saalænge man antog, at Forbruget
var saa stort som det blev angivet af forskjellige Forfattere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
