- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Syttende Aargang. 1878 /
312

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Overmættede Opløsninger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kunne bringes til at krystallisere saavel ved Tilsætning af en
Krystal af det opløste Stof som ved Omrystning; det sidste
Middel virker desto stærkere, jo mere concentreret
Opløsningen er.

Den Varmeudvikling, det altid viser sig ved
Krystallisationen, har stor Indflydelse paa den Hurtighed, hvormed
denne foregaaer, idet den skrider langt hurtigere frem nedefter
end opefter paa Grund af Strømningerne, der opvarme de
øvre Lag af Vædsken. Naar man derfor vil maale
Hastigheden, maa man anstille Forsøgene i snevre Rør, der ere
slette Varmeledere, og lade Udskilningen begynde foroven.
Man finder da, at Hastigheden ved det samme Stof voxer med
aftagende Varmegrad og tiltagende Concentration, medens
den ved forskjellige Stoffer afhænger af disses Natur.

I Opløsninger, der selv ere tyktflydende eller ved
Tilsætning af en fremmed Substans have antaget en saadan
Consistens, er Hastigheden ringe, fordi de Smaadele, der leire sig
paa de udskilte Krystaller, kun meget langsomt erstattes ved
Diffussionen; derfor ere de Krystaller, der afsætte sig i
saadanne Opløsninger, meget smukt udviklede.

Naar en overmættet Opløsning afkjøles under den
Varmegrad, under hvilken den ikke kan existere, da udskiller der
sig Krystaller, men ikke af den Vand forbindelse, der pleier at
udskille sig af Opløsningen ved høiere Varmegrad; dette er
efterviist ved eddikesuurt, kulsuurt og svovlundersyrligt Natron
samt ved salpetersuur Kalk.

Ogsaa Alkoholerne danne overmættede Opløsninger med
mange Salte; til Forsøg i denne Retning egne sig navnligt
eddikesuurt Cadmiumilte, Magnesia, Blyilte, Natron og
Zinkilte, tveeddikesuurt Kali, salpetersuurt Cadmiumilte, Kalk,
Kobaltilte, Kobberilte, Jernilte, Lithion, Magnesia,
Manganilte og Nikkelilte, samt Chlorcalcium og Chlorcadmium. De
alkoholiske Opløsninger forholdt sig analogt med de vandige;
af de fleeratomede Alkoholer danner især Glycerin interessante

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:16:07 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1878/0314.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free