Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Historiske Bidrag til Penduluhrets Opfindelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
naar det naaede den ene Yderstilling, ved Hjælp af Stiften
rykke et Tandhjul en Tand frem. Pendulet maatte da fra
Tid til anden ved Haanden meddeles et Stød for at holde
Bevægelsen vedlige. Naar nu Hjulet var i Forbindelse med et
Uhrværk, blev dette saaledes reguleret ved Pendulet.
Hvorvidt et saadant Uhr nogensinde blev construeret, er
tvivlsomt. Af et Brev fra Diodati (et af Commissionens
Medlemmer), dateret 22de Marts 1637 (v. Schwinden, S. 69)
sees det imidlertid, at intet Exemplar er kommet til Holland;
thi Diodati fortæller deri, at Galilei først vilde afvente
nærmere Efterretninger fra Generalstaterne, og da gjerne vilde
sende de lovede Instrumenter deriblandt »het zur naauwkeurig
Horologie, door hem uitgevonden«. At det heller ikke skete
senere, sees af den videre Gang af Forhandlingerne, som vi
nedenfor skulle omtale.
Hvormeget nu ogsaa Diodati og Groot (et andet
Medlem af Commissionen) søgte at paaskynde
Underhandlingerne, trak disse dog i Langdrag. Den Første henvendte sig
derfor i en Skrivelse af 20de Marts 1637 til Constantyn
Huygens (Christiaan H. Fader), der var Secretair hos
Statholderen, med Anmodning om at bringe Sagen i hurtigere
Gang. Huygens svarede allerede tre Dage efter, og
Forhandlingerne synes nu at skulle paaskyndes. Et af
Commissionens Medlemmer Hortensius beredte sig til at reise til
Florenz paa Statens Bekostning, og man sendte Galilei en
meget smigrende Skrivelse tillige med en stor Guldkjede, som
blev overrakt ham i Juli 1637. Men Galilei tilbageviste
denne Gave, idet han henviste til sin Blindhed som Aarsag
til, at han ikke mere kunde beskæftige sig med Sagen. Den
sande Grund til, at han opgav Æmnet, var imidlertid hans
Frygt for paany at blive forfulgt af Inqvisitionen, naar han
fortsatte Forhandlingerne med en protestantisk Magt (v. Gebler,
S. 353). Da Døden snart efter bortrev de ivrigste af dem,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
