Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— B3A —
Deraf (1862) under 15 Clstr. drægtige 1,075 af 7,030 Clstr. Drægtighed.
mellem 15 og 50 — 338 „ 9,4321/2
oøver 50 — — 140 „ 13,976 w
1,553 Skibe af 30,4381/2 Clstr. D.
Af de i denne Oversigt anførte Skibe vare 16 Dampskibe af 380
Com.-Læsters Drægtighed og 569 Hestes Kraft. 3 Aaret 1842 udgjorde
Hertugdømmet Slesvigs Handelsflaade 1,214 Sklibe af 22,950 Com.-
Læsters Drægtighed og er følgelig i de sidste 20 Aar forøget med 339
Skibe og 7,4881/2 Com.-Læsters Drægtighed.
Beløbet af Told- og Skibsfartsafgifterne efter Fradrag af
Godtgjørelser har i de senere Aar været saaledes:
1862.... 1,151,802 Rd.
1564. 1,138,891 -
18600. amm 1,165,111 -
1809 ... /ø 1/161,641 -
1818 L6 e En 4 s 1,027,744 -
1...... 1,282,572 -
Toldintraderne saavel for Hertugdømmet Holsteen som for
Hertugdømmet Slesvig udgjorde tilsammen (med 3ndbegreb af Canaltolden) efter
Fradrag af de Udgifter som forlods deraf vare afholdte, i 1835—36 i
Gjennemsnit aarlig kun 686,700 Rd.
Som en Deel af Hertugdømmets Søfart maa ogsaa den Hyre
betragtes som 6—800 unge Sømænd fra de nordligere Øer paa
Vestkysten aarlig tage paa Hansestædernes, Bremens og Hamborgs, samt
paa hollandske Skibe. Det er at beklage at der i saa Henseende er
skeet en Tilbagegang, ikke saa meget i Tal som i den Stilling der
indtages i de fremmede Mariner, idet nu kun Faa stige høiere end til
Styrmænd eller Matroser, medens tidligere Mange vare Skibsførere
eller Commandeurer paa Grønlandsfarere. Det staaer til at haabe, at
man vil faae Opmærksomheden henvendt paa, at erhverve den større
videnskabelige Dannelse, som nu fordres til slige Poster, og derefter søge
at indvinde det man her i saa Henseende har tabt (s. forøvrigt Sp. D.
Øerne Sild og Før S. 187 ff.)
Hvad Fiskeriet paa Slesvigs Kyster og i dets Fjorde angaaer,
da er dette betydeligt i Elernførde Fjord (Sp. D. S. 624) og i Slien
(Sp. D. S. 565). I Eideren, Flensborg Fjord og Aabenraa Fjord
samt i Lille Belt haves ogsaa noget Fiskeri, skjøndt langt under hvad
man efter den særdeles gunstige Beliggenhed kunde vente. Langs med
Slesvigs Vestkyst drives derimod aldeles intet Fiskeri, medens 40—60
større Fiskerfartøier benytte denne fiskerige Kyst til derfra at forsyne
Hamborg med Saltvandsfisk. Vestslesvigerne ere derimod henviste til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
