Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8 50. Ingen Fællesskat kan paalægges, forandres eller ophæves, ei
heller noget fælles Statslaan optages uden ved Lov. 8 51. Enhver
ordentlig eller overordentlig Udskrivning af Mandskab til Hæren og
Flaaden skal være hjemlet ved Lov. 8 52. 3Ingen fælles Domaine kan
afhændes, ei heller nogen saadan erhverves uden ifølge Lov. 8 53.
Kongens Ret til at slaae Mønt udøves i Overeensstemmelse med Loven.
8 54. For de ordinaire Fællesindtægter og Fællesudgifter gjælder det
foreløbige Normalbuget af 28de Februar 1856 med de senere ved Lov
deri foretagne Forandringer. Naar en Indtægts eller Udgifts Gjenstand
ophører at være fælles for hele Monarkiet, ophører ogsaa ved
Finantsperiodens Slutning Normalbugettes Gyldighed for samme. Det bliver
da ved Lov at bestemme, om 3ndtægten eller Udgiften skal optages paa
Normalbudgettet eller bevilges ved Tillægslove for den toaarige
Finantsperiode. Normalbudgettet kan forandres og ganske eller tildeels hæves
ved Lov. For hver toaarig Finantsperiode bevilges de extraordinaire
TIndtægter og Udgifter ved Tillægslove, selv naar der om den Gjenstand,
de angaae, gives en særlig Lov. Ingen Udgift maa afholdes, som ikke
har Hjemmel i de ovennævnte finantsielle Love. § 55. Det Beløb,
hvormed de for Kongeriet og Slesvig fælles Udgifter overskride de for
disse Landsdele fælles Indtægter, dækkes af deres særlige Indtægter,
saaledes at Kongeriget deraf udreder 79,61 pCt. og Slesvig 20,a9 pCt.
Forandring i Forholdstallet skeer ved Lov. 8 56. Saasnart
Rigsraadets ordentlige Samling er aabnet, forelægger Regjeringen hvert af
Thingene en samlet Oversigt over samtlige Fællesindtægter og
Fællesudgifter for den kommende Finantsperiode i Henhold til Normalbudgettet
og Forslagene til Tillægslove. Tillægslovene kunne forelægges saavel
for Landsthinget, som for Folkethinget, og skulle fordeles imellem dem i
et saavidt muligt ligeligt Forhold. Naar en Tillægslov anden Gang er
bleven oversendt til det Thing, der behandler den sidst, og Enighed ei
heller da opnaaes, skal der stedse nedsættes et Fællesudvalg, hvortil
hvert Thing vælger 15 Medlemmer, idet Valgene foretages
overeensstemmende med de ved den foreløobige Balglov af 2den October 1855
for Rigsraadsvalgene foreskrevne Regler, med de nærmere Bestemmelser
i Henseende til Udførelsesmaaden, som af hvert Things Formand
fastsættes. Dette Fællesudvalg forhandler da om Uovereensstemmelserne og
tager for Rigsraadets Vedkommende den endelige Beslutning. 3
Udvalget skal i Tilfælde af Stemmelighed Formandens Stemme gjøre
Udslaget. Forøvrigt vedtager det selv sin Forretningsorden. § 57.
Statsreguskabets endelige Afslutning skeer ved Lov. Forslaget til denne
forelæegges først i Folkethinget. For Revisionen og Decisionen af de
forskjellige Forvaltningsgrenes Regnskaber oprettes ved Lov en Regnskabsret.
Denne skal tillige vaage over, at ingen Udgift afholdes uden tilstrækkelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
