Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5)
6)
sort forhen henhørende Retstrætter skulle ifølge Bekjendtgjørelsen
af 18de September 1850 8 3 indtil videre overalt i første JInstants
behandles af de vedkommende Civilretter; for Appellationsinstantsens
Vedkommende er det bestemt ved Patentet af 6te Februar 1854
(cfr. Bekjendtgjørelsen af 20de April 1854), at Biskoppen for
Hertugdømmet Slesvig skal sammentræde med Appellationsrettens
Medlemmer i de til det forrige Overconsistoriums og
Landsoverconsistoriums Forretningskreds henhørende Retsstridigheder.
I Slesvig Stift findes ialt 228 Sognekirker, hvorved der ere
ansatte245Præster. 3 Reglen er der ansat 1 Præst ved hver Kirke,
undertiden 2, saaledes at den ene er den egentlige Sognepræst
(Hovedpræst), den anden fører Navn af Compastor eller Diaconus,
eller at beggeere Compastorer (Læk, Aabenraa). Undtagelsesviis findes
2Præster at være ansatte ved to Kirker i Fælledsskab, eller 1 Præst
at fungere for 2 Sogne. Af de 245 Præstekald besættes 101
umiddelbart af Kongen, medens 144 ere Valgkald. Til disse
Valgkald præsentere Kirkepatronaterne, altsaa i de adelige Districter
Godseierne, medens i Byerne i Reglen Magistraten og i Amterne
Kirkevisitatorierne (paa Femern, i Eidersted m. m. Kirkecollegierne)
foretage Præsentationerne. Præsentationsforslagene indsendes til
Allerhøieste Stadfæstelse, dernæst vælger den valgberettigede Deel
af Menigheden en af de præsenterede Candidater, og Valget
forelægges Kongen til Approbation. Næst at være Menighedens
Sjælesørger, er Præsten Medlem af Kirke-, Skole- og Fattigcollegiet,
hvor han i Reglen fører Forsædet, leder Forhandlingerne og fører
Collegiets Correspondance.
Idet der i Almindelighed angaaende de slesvigske Sprogforholds
Historie henvises til Allen (det danske Sprogs Historie i
Hertugdømmet Slesvig eller Sønderjylland, Kjøbenhavn og Slesvig
1857—58), der har meddeelt omfattende, paa Aktstykker støttede
OØplysninger om dette Emne og efterviist det danske Sprogs
ældgamle Hjemstedsret i den overveiende Deel af Hertugdømmet, stal
her nævnes de vigtigste Bestemmelser angaaende Kirke- og
Skolesproget med hvad dermed nærmest staaer i Forbindelse. Ved den
Sprogordning, Regjeringen i Løbet af dette Aarhundrede særligt
har henvendt sin Opmærksemhed paa, er man gaaet ud fra, at
Folkesproget skulde være Grundlaget for Kirke- og Skolesproget“
der atter skulde bestemme Rets- og Forretningssproget. Saaledes
udtales det i det Allerh. Reseript af 15de Decbr. 1810 (der
indledes saaledes: „Under Vort Hertugdømme Slesvig ere foruden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
