Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 1274 —
ftration i Hertugdømmets Landdistricter møder man den
samme brogede Tilstand, der overhovedet er et Særkjende for den
offentlige Retstilstand i Hertugdømmet, og som beroer paa, at
Udviklingen kun for en mindre Deel har fundet Sted i Henhold til
omfattende Lovbestemmelser af almindelig Art, men derimod som oftest
har taget sin particulaire og locale Gang, forskjellig i de forskjellige
Districter, en Eiendommelighed, der navnlig skyldes de hyppige
Forandringer, som til forskjellige Tider ere føoregaaede med Hertugdømmet og
dets enkelte Districters øverste Bestyrelse og almindelige Forfatning. De
faa almindelige Lovsforskrifter, der vedrøre Communalvæsenet, gaae
navulig ud paa at hjemle Amtets Fuldmægtige en Medvirkning ved den aarlige
Fastsættelse og! Revision af Amtets Regnskaber over Indtægter og
Udgifter (Forordningen af 4de October 1708 og 17de December 1781, jfr.
Circulaire af 26de Februar 1853); endvidere findes der Bestemmelser
om Optagelse af Laan i Geest- og Marskdistricterne (Reser. af 15de Mai
1741), samt om de Beslutninger, Communerne maatte tage om
almindelige Communalanliggender (Beliebungen) (Anordningen af 4de
November 1721, Forordningen af 23de Januar 1736). Hele
Communalvæsenet staaer under Overopsyn af Ministeriet for Hertugdrømmet
Slesvig (1ste Departement) og ledes, forsaavidt Districtet ikke selv
deeltager i dets Bestyrelse, af de almindelige Forvaltningsembedsmænd.
Forsaavidt Communerne selv ere deelagtige i deres Anliggenders
Forvaltning, bestikke de dertil Fuldmægtige, hvis Valg i Reglen kræver en
Stadfæstelse af Øvrigheden, og som foretages af et begrændset Antal af
Districtets Eiendomsbesiddere; undertiden udnævnes disse Fuldmeægtige
endog af selve Øvrigheden, ligesom der omvendt gives Officialer, der
ikke ere communale, men som desuagtet vælges af Communerne.
Ligesom Beskikkelsesmaaden af Officialerne i Communerne herefter ikke kan
benyttes som et afgjørende Kjendetegn paa, om Vedkommende kan siges at
være bestemt til at varetage communale eller Statens 3nteresser, men
dette maa afgjøres efter de paagjældende Anliggenders indre Beskaffenhed,
saaledes kan det heller ikke ved en almindelig Regel angives, hvad der
tilhører Communalvæsenet og hvad der er Statsanliggende. Den bedste
Veiledning i saa Henseende give de enkelte Communers Budgetter, da
der til et communal Forvaltningsgreen i Reglen svarer en Indtægts-
eller Udgiftspost. Dog maa derved bemærkes, at mange almindelige
Statsanliggender tillige i en vis Henseende ere communale (f. Ex.
Criminalvæsenet med Hensyn til Omkostningerne ).
Forinden der skrides til en Betragtning af de enkelte Districters
Communalforfatning, skal Sognet som et kirkeligt samt Fattig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
