Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Haderslev Amt. 9
blev tidlig Familien Lembecks Eiendom, og kem ved Giftermaal fra denne til
Ahleselderne, der atter ved Bytte Aar 1496 overlod det til Kong Hans
tilligemed Gram, Frøs, Kalslund og Hviding Herreder, af hvilke det første 1465 bar
solgt dem af Kong Christian 1. for 4000 Mark Lvbst og de 3 sidste allerede 5 Aar
tidligere vare givne dem i Pant af Kongen for 12,600 Mark Lybsk. Benævnelserne
Haderslevhuus Amt og Tèørning Amt forekomme ind i det 16de Aarhundrede;
endnu 1580 var Tørning et eget Amt, men under Haderslev Amtmand. I
Danckwerths Landesbeschreibung (1652) findes Haderslevhuus Amt og Tørning Amt
forenede til Haderslev Amt, der inddeles i Østeramtet med Haderslev, Tyrstrup
29g Gram Herreder og Vesteramtet med Fros, Kalslund, Hviding og
Norder-Rangstrup Herreder samt Fogderiet Bollerslev. Z Slutningen af foörrige Aarhundrede
vare Øst- og Vest-Amtet atter for en Tid adskilte under hver sin Amtmand.
Ved Delingen 1490 mellem Kong Hans og hans Broder Hertug Frederik blev
det nordlige Slesvig lagt til dennes Deel, men Delingen hævedes, da
Hertugen 1523 besteeg Danmärks Throne. Hans Efterfølger Chkristian UII. foretog 1544
den anden Deling af Slesvig med fine Halvbrødre Hans den Ældre og Adolf, af
hvilke Hans fik Haderslevbuis og Tørning Amter; Hertug Hans døde imidlertid
uden Arvinger 1580 og de nævnte Amter bleve derefter atker ved Arv kongelige.
a Frederik II.s Brober Hans deu Yngre skulde have en Trediedeel af Arven,
affandt Kongen sig 1582 saaledes med bam, at han fik nogle Eiendomme i den
kongelige Deel, og deriblandt nogle til Haderslev Amt hørende Godser, navnlig i det af
Klostergods dannede Bollerslev Fogveri, hvilke dog allerede 1584 byttedes mod
Krongodser paa Als og Ærø.
Sest Sogn blev 1566 lagt fra Slesvig til Nørre-Jylland, bvorhen 1570 ogsaa
lagdes Vamdrupgaard og senere Østerbygaard. 1658 overlod Kong Frederik Ut.
Godserne Gram dg Nybsøl til Feltmarskal Hans Schack, og de gik derefter ud fra
Amtets Ömraade, ligesom ogsaa fire Aar senere de 16 saakaldte Nygrammer-Plouge,
der dog vedbleve at udrede deres Contribution til Haderslev Amt. 1777 blev veo
Øphævelse og Fordeling af Domcapitelsdistriciet en i Haderelev Amt veliggende
bloug indlemmet i samme. 1796 blev ved Fordelingen af det forhenværende Gods
indeved, med hvilket tidligere havde været forenet de i Haderslev Amt beliggende
Godser Hørbro, Vesterbæk ög Spandet, en stor Deel af disse Godser henlagte ünder
Froøs og Kalslund Herreder. 1834 blev Haderslev Slotsgrund, der for hørte
til Amtct, forenet meb Byen Haverslev. Den til Hviding Herred hørende Deel af
Pønderby henlagdes 1839 under Tønder Amt. 1850 blev Bollerslev Fogderi med
ndtagelse af Districtet Strandelbjørn (der hører under Nørre- Rangstruy Herred)
agt til Aabenraa Amt. Ifølge Betjendtgjørelser af 16de Septbr. 1850 (i Henhold
til Allerhøieste Resol. af 9de Octbr. 1808) og af 29de Novbr. 1852 er til Amtmanden
Lver Haderslev Amt overdraget visfe Överøvrighedsfunctioner ogsaa for Byen
Ayderelevs Vedkommende. Ved Allerhøieste Refolution af 14de October 1852 er
lmtmanden tillige beskikket til Kongelig Commissair for Gram og Nyboøl Godser,
vilke derhos med Hensøn til den dømmende Myndighed ere henlagie under
Herredsosden for Frøs og Kalslund Herreder.
u Medens ellers Stiftsinddelingen overalt i Danmark sluttede sig til den
verdelge Syssel-Inddeling, var dette ikte Tilfældet med Ribe og Slesvig Stift. Ribe
Stifts Grændser strakte sig dybt ind i Sønderjylland, overskjærende de to nordligste
PvSsler af dette Landskab*). Den større nordlige Deel heraf fik senere Navn af
crning-Lebn. Denne Forbindelse med Ribe Stift blev under og en Tidlang
ler Reformationen heelt afbrudi. Chriftian den Tredie lagde dog 1513 de fraskilte
22788 i Nordslesvig igjen under Ribe Bispestol. Ved Delingen af Hertugdømmet
86 Hertugerne Hans og Adolf fik Sidstnævnte de 3 Sogne Hellevad, Egvad og
Pedsted i Aabenråa Amt, der laae til hans Heel, udskill fra Ribe Stift, og Hertus
141221 erholdt ved Voldgifstskjendelse af 4de Marts 1578 ogsaa de ovrige Sogne,
her da alle laae til hans Deel, ganske eller tildeels unddragne Biskoppens
Myndigme men han overlevede tun 2 Aar dette Forlig og nu blev hans Lande atter deelt
em Kongen og Hertug Adolph. Kongen lagde de vestlige Sogne i
———
.
)Grunden bar uden Tvivl været den, at Christendommen i sin Udbredelse i disse Landsdele har
4vt tvende Udganaspunkter, Ribe og Hedeby. Ved Stifternes endelige Afgrændsning —under
Luuv den Siore ellcr maastee Svend Eftridfen — er der taget Hensvn til de Dele, hver Moder“
tire bapde erhvervet sia, og Inddeltngen gjort i Overeensslemmelse hermed. (See C. F. Allen,
et danste Sprog i Slesvig, I. S. 61—77).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
