Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Haderslev. 1
Kirkens Skib ere Bueaabningerne ind til Sideskibene langt bredere end
i Choret, og fremtræde med en simplere 3ndfatning. Hoøvedbuerne ere
ligeledes bredere. Det fremgaaer i det Hele, at vi her have Rester af
en langt ældre Bygning end Choret. Til denne Deel af Vor Frue
Kirke henhøre ogsaa begge de største Capeller i Syd og Nord, hvilke
baade ud- og indvendig have bevaret Charakteren fra Övergangstiden
imellem Rund- og Spidsbuestilen. Det søndre Capel har en Spidsgavl
med rundbuede Nicher og derunder et Tandskifte, Levninger af et Par
ældre, meget smalle Vinduer i Syd samt af 4 lignende (tildeels
tilmurede) i Øst og Vest, saavelsom Spor af en rundbuet Portal i Syd.
Det nordre Capel har næsten samme Anordning. Paa ostre Ydermuur
af det søndre Capel sees et Stykke Gesims, bestaaende af smaa
Rundbuer, der krydse hinanden. Alle disse Enkeltheder vise bestemt hen til
Overgangstiden mellem Rund- og Spidsbuestilen, og lade formode, at
Mariekirken oprindelig er opført i den første Halvdeel af
det 13de Aarhundrede. Den har dengang været en Korskirke uden
Sideskibe; de omtalte Capeller ere Fløiene eller Korsarmene af denne
Bygning og vise dens tidligere Høide. Pillerne, der danne Korset, ere derfor
prydede med 8 Tpvillingcolonner i Rundbuestiil, hvoraf de 4 i Bueaabningerne
ind imod Korsarmene endnu bære deres gamle Buer. Omtrent i Midten
af det 15de Aarhundrede er Kirken bleven næsten aldeles ombygget paa
en Tid, da Spidsbuestilen havde naaet sin største Udvikling her i Landet,
og i hvilken man fremfor Alt stræbte at give Bygningerne høie og smækkre
Forhold. Choret tilhører aldeles hiin Tid, og Skibet er ved samme
Leilighed blevet gjort betydeligt høiere. Man seer derfor, at Pilastre
ere blevne stablede ovenpaa Kapitælerne af 4 af hine gamle
Tvillingcolonner, og kan under Kirkens Sidetage bemærke en Øgning i Muren,
der mærkelig nok er bleven gjort noget tykkere end den gamle
nedenunder. Alle Hvælvinger tilhøre derfor det 15de Aarhundrede med
Undtagelse af de to smukke Stjernehvælvinger i de gamle Korsfløie. Disse
mistede ved Ombygningen deres tidligere Betydning som Arme paa
Korsbygningen, og træde nu kun frem som Sidecapeller, over hvilke
Høikirken hæver sig. Til denne Forandring af Kirkebygningen synes
Aarstallet 1430 at hentyde, idet der berettes, at Biskop Nicolaus Wulf i
dette Aar tillagde Marielirken nye Indkomster af Kirkejorder; thi man
behøvede ikke ubetydelige Midler for at kunne begynde et saa omfattende
Foretagende. Hvælvingerne bæres af 16 Hovedpiller, hvoraf de 12 ere
fritstaaende. Kirkens hele Længde indvendig i dansk Maal er 78 Alen
(Chorets 271/2 Alen), Midtergangens Brede er 11 Alen, Sidegangenes
51/2, Kirkens hele Brede indvendig 291/4 Alen, samt dens største Brede
over Korscapellerne 44 Alen.
Inventarium, Mindetavler og Begravelser. Den
interessanteste Gjenstand fra Fortiden i Vor Frue Kirke er Døbefonten, som
er støbt af Bronce i Form af en Cylinder, der bæres af de 4 Evangelister.
Omkring Siderne er fremstillet i Reliefs Marias Kroning, Christi Daab,
Christus paa Korset og Christus som Berdensdommer. Imellem disse
Hovedbilleder sees Apostlene. Omkring Randen læser man med gothisk
Skrift: „AKo düi 1485 perfectus est fðns iste de bonis venerabilis bir (i)
domini detlevi wulk, qvondam canonici et structuarii hujus ecclesie et
8regorius smit cann. Got gaeve der selen rat. mester peter hansen den guot“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
