Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16 Haderslev.
Arbeids- og Sygehuset, der ikke staaer i Forbindelse med
Fattigvæsenet, er oprettet af et af Enkekammerherreinde von Holstein stiftet
Legat. Anstalten eier en Capitalformue af 9600 Rd.
Toldboden, Telegraphstationen (i en privat Bygning),
Gasværket, Embedsboliger for Hovedpræsten og for
Diaconus.
Paa „Naffet“ eller Gaden, der fører ned til Havnen, ligger en
fmuk gammel Gaard, den saakaldte Provstigaard, der over Porten
bærer følgende Indskrift: „„Christus porta salutis Anno domini 1596.“
Denne Gaard giver en interessant Prøve paa sin Tids
Bindingsværksstil (Consolstiil). Begge de øverste Stokværk springe stærkt frem over
de underliggende, og hvert Fremspring bæres af smukke Consoller prydede
med Ansigter m. m. Foroven kneise tvende Spidsgavle. Gaardens Eier
exr i Besiddelse af særegne gamle Privilegier (som opbevares i originale
Documenter) fra Hertug Hans, fornyede ved hvert Thronskifte lige fra
Kong Christian lII.’s Tid.
Paa Torvet syd for Mariekirken ligge tvende gamle Huse. Det
ene, det saakaldte „viethske Huus,“ bærer Aarstallet 1634 paa sin
spidse Gavl.
Indvaanernes Antal var i 1860: 8012 (hvoraf 3933 af Mdkj.
øg 4079 af Kvdkj.); i 1855: 7477; i 1845: 6128; i 1803: 2685 (dog
uden Slotsgrunden, med denne henved 4000 Indv.); i 1769: 3141.
Handelsomsætningen, der, som senere skal ommeldes, leed
under den stedse tiltagende Tilstopning af Fjorden, og som ydermere
trykkedes ved den jydske Toldgrændses Ophævelse, hvorved Koldings
naturlige Opland for en Deel berøvedes Haderslev, og en ret levende
Handel paa Jylland og Fyen med Manufacturvarer og Brændeviin, der
vel tildeels indsmugledes, ophørte, er i de senere Aar i betydelig
Opkomst, hvilket, foruden de Fremskridt, Byens fortrinlige Opland under
de høie Kornpriser har maattet gjøre, ogsaa maa tilskrives de betydelige
Forbedringer af Communicationsveiene, navnlig Opmudringen af Fjorden
og de nye Chausseers Anlæggelse til Kolding og Aabenraa. Endelig
har det communale Liv, der under en indsigtsfuld Bestyrelse nu er vakt
i Haderslev, ikke været uden kjendelig Indflydelse paa Byens Opkomst.
Den indenrigske Handel drives meest paa andre slesvigske og paa
holsteenske Byer, den udenrigske i aldeles overveiende Grad paa Sverris
og England. Byen har en Handelsforening.
Af de vigtigste Forbrugsartikler er i Aaret 1860 fortoldet:
Bomuldsgarn 49,752 Pd. (i 1859: 38,779 Pd.), Bomulds*
manufacturvarer 42,508 Pd. (i 1859: 39,539 Pd.), 2215 Viertler
fremmed Brændeviin, hvorunder Arrak, Genever og Rom (i 1859:
2368 Viertler), 224,640 Pd. Rujern (i 1859: 249,600 Pd. ), 665,777
Pd. Stang- og Baandjern (i 1859: 647,012 Pd.), Kaffe 192,077 Pd:
( 1859: 158,239 Pd.), Riis og Riismeel 99,292 Pd. (i 1859:
72,248 Pd.), Salt 2420 Tdr. (i 1859: 2074 Tdr.) og 14,853 Pd-;
Silkevarer, hvorunder Sillebaand og Sysilke, 2862 Pd. (i 1859: 2502
Pd.), Steenkul 25,715 Todr. (i 1859: 19,045 Tdr.), Sukker, raffineret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
