Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30 Heils og Veistrup Sogne.
aderslev Østeramtstuedistrict (Haderslev), Østeramts Huusfogeddistrict
Haderslev) og Haderslev Physicatdistrict (Haderslev). Det danner Amtets
53de Lægd; udgjør eet Sognefogeddistrict. Præstekaldet besættes
umiddelbart af Kongen; dets Indtægter kunne ifølge den foreliggende Beretning
efter 10 Aars Middeltal anslaaes til 2000 Rd.
Kirken, i Katholicismens Tid belliget St, Petrus og St. Paulus, er bygget
deels af Kampesteen, deels af Muursteen; har Taarn; saavel detle som selve Kirken
er tækket med Bly; under Taarnet Hvælving, forovrigt fladt Loft. For henved 20
Aar siden blev Kirken heelt indvendig restaureret, og fik den ved samme Leilighed
et Orgel. Tavle over Præsterne siden Reformationen. Den i Danske Atlas
ommeldte Ligsteen over Joachim Breide til Vargaard († 1574) og hans Frue († 1567)
findes, ifølge Beretningen fra Stedet, nu ikke mere.
Heils skriver i Valdemar II.’s Jordebog „Hæghærls.“ I Bladet „Dannevirke“
for 1860 Nr. 21 forfægtes en ældre Anskuelse, at „Heils“ skal deriveres af „Hellig
Sø”, hvilket findes bestyrket ved Skrivemaaden Hegeltsee, der forekommer i det 16de
Aarhundrede. Med J. N. Schmidt (S. 157) maa Udgiveren dog betvivle
Rigtigheden af denne Derivation. Vargaard var forhen en Herregaard og eiedes i første
Halvdeel af det 16de Aarhundrede af Hans Breide, gift med Thale Emmiksen,
derefter af hans Søn Joachim († 1574), gift med Emerentze Emmiksen († 1567);
hans Born solgte efterhaanden deres Anparter i Gaarden til Kong Frederik II., og
dben var nu en kongelig Forpagter- eller Pensionairgaard, indtil den i det 18de
Aarhundrede solgtes; nu er den deelt i mange Parceller. Fra Heilsminde gik
den svenske Konge Carl Gustav d. 30te†Januar 1658 med en Deel af sin Hær paa
Isen over Lille-Belt til Fyen.
Veistrun Sogn, Annex til Heils Sogn, omgivet af dette Sogn,
Aller, Tyrstrup, Taps, Vonsild, Dalby og Bjært Sogne samt af
Lille-Belt med Mosvig eller Binderup-Bugten. Kirken midt i Sognet,
11/2 M. s. s. o. for Kolding og 21/4 M. n. n, o. for Haderslev.
Arealet, c. 3800 Tdr. Land, er høitliggende og bakket, især mod Nord,
hvor Slesvigs høieste Punktt Skamlingsbanken med dens Top
Høiskamling, dannet som en Hestesko, hæver sig 363 Fod over Havets
Overflade. 3 Sognet findes noget Skov, hvoraf Strandskoven er
Statsskov hørende til det 2det Haderslevske Skovdistrict; Jordsmonnet
er af fortrinlig leermuldet Beskaffenhed, undtagen om Skamlingsbanken,
hvor det er let og sandet. Binderup-Moøolleaa udspringer i Sognet
og løber i nordlig Retning; et andet mindre Vandløb danner
Sydgrændsen. Kolding-Haderslev gamle Landevei passerer Sognet.
I Sognet: Veistrup Kirke, eenligt beliggende med Skolen,
omtrent i lige Afstand fra Sognets 3 Byer, der ere Grønninghoved
med Kro, Sjølund og Veistruprød; Lykkesgaard. Jalt i Sognet
2 Heelgaarde, 4 3/4G., 16 14G., 10 14G. og 6 mindre Gaarde
samt 73 H. med Jord og 27 H. uden Jord. Udenfor Byerne ere
beliggende I1 G. og 51 H.
Indvaanere: 891. Jordbrug er Hovederhvervet; ved Skovarbeide
haves nogen Bifortjeneste.
Sognet hører under de samme Administrations-Inddelinger som
Hovedsognet. Det danner Amtets 54de og 55de Lægd og udgjør ect
Sognefogeddistrict.
Veistrup gamle Kirke blev nedrevet 1840, og en ny Kirke opbygget og indviet
1841. Det gåmle Taarn staaer dog endnu, og gjeunem dette er Zndgangen. Kirken
har fladt Loft og hverken Orgel eller Altertavle.
Kirkebyen (i Valdemar Il.’s Jordebog „Wisænthorp“) er for længe siden nedlagt-
Z Veistrup Sogn er Slesvigs bøicste Punktt, Skamlingsbanken, hvis Tope
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
