Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hygom vg Lintrup Sogne. 69
Kirken, oprindelig rundbuet, kun hvælvet i Taarnet, forøvrigt med gibset Loft,
er høi og lys, byaget af hugne Kampesteen med et 90 Fod høit Taarn med Spiir,
Drget (siden 1830) og en smuk Altertavle malet af Prof. Lund, forestillende
„Qbinderne ved Graven.“
Sognet har ligesom Hygum Sogn i Ringkjøbing Amt sit Navn af de mange
Høie, fom findes der, af hvilke især mærkes den siore steenomsatte Valdemarshøi
og den ligeledes steenkrandsede Dyshøi. Ved Holmgaarde findes Volde og Grave
fra en gammet adelig Gaard Holm, der allerede nævnes 1231 i Jordebogen; den
blev 1518 af Kannik Niets Friis i Viborg, Jep Friis til Lyngholm og Mogens
2renten til Damsgaard pantsat til Kong Christiern II., og tilhørte 1543
Chritian Freese.
Hygums Sogns Præsichistorie frembyder flere interessante Momenter. Magister
Thomas Knudsen var ved Reformationstiden Sognepræst i Hygum; han er Forfatter
af Psalmen „Herre! jeg er nu gammel og graa.” Om denne Th. Knudsen siges
i Münters Reformationshistorie Íl. S. 165, at Hertug Christian forlehnede ham
med alle Hygum Kirkes Herligheder, Indkomster, Rettigheder og Tilbehør, og gav
ham 1536 Halvparten af denne Kirkes Tiender. Hans Søn Magister Hans
Thomesen blev 1557 Rector i Ribe, 1561 kaldet til Sognepræst til Frue Kirke i
Kjøbenhavn, og er bekjeadt som Udgiver, tildeels Forfatter. af den gamle
Psalmebog fra 1569. Sognet havde senere i 100 Aar (1655—1755) Præster af een Familie,
nemlig Peder Hygøm og hans Søn Jakob Hygom. Sivdstnævntes Søn Peder Hygom,
bekjendt som ivrig Pietist og Forfatier af Pfalmen „Jefu, din søde Forening at
smage“, var født i Hygum 1692; han var i nogle Aar sin Faders Medhjælper,
senere i 26 Aar Biskop i Aarhus til sin Død 1764.
Lintrup Sogn (blandet) omgivet af Annexet Hjerting, Skrave,
Hygum og Kalslüund Sogne samt af Nørre-3ylland. Kikrken midt i
Sognet, 21/4 M. n. o. for Nibe og 41/4 M. s. s, v. for Kolding.
Arealet, e. 7554 Tdr. Land, hvoraf den slesvigske Deel c. 7369
og den kongerigske 185 Tdr. Land, er noget bakket i den
nordøstlige (ved Dovre en Høi, hvorfra kan tælles 29 Kirker) og fladt i
den sydvestlige Deel af Sognet; Jordsmonnet er i den nordlige Deel
af let sandet Beskaffenhed, i den øvrige Deel sandmuldet, ofte med
Leer-Underlag. Enkelte Hedestrækninger findes især i den nordlige Deel.
Langs Kongeaaen, der danner Grændsen mod Norre-3ylland, findes
gode Enge, der i de senere Aar ere overrislede ved Hjælp af de langs
Aaen hyppigt benyttede Strømhjul. Sydgrændsen dannes af Hjortva d-
a. De forhen ikke ubetydelige Skove ere nu saa forhuggede, at de
kun kunne betragtes som Krat. Ribe-Kolding Landevei gaaer ved
Foldingbro over Kongeaaen. Sognets kongerigfke Deels Hartkorn er
7/6 Td. A. og E.
3I Sognet: l. I den slesvigske Deel: af Byerne Lintrup,
Kirke, Præstegaard, Skole, 2 Kroer, 11 G. og 23 H., Dovre,
Skole, 2 Kroer, 11 G. og 14 H.; endvidere hele Aarlund, 4 G.
o08 4 H., Foldingbro med Nissumgaards Kro og Breænderi,
2 G. og 5 H, Vimtrup med Kro og Gaarden Skovlund, 7 G.
og 14 H., Meilby med Skole og Kro, 15 G. og 20 H., Nørre-t
aling, 2 G. og 1 H., Tornum med Skole og Skjærebæk
Vandmølle, 8 G, og 28 H. Kastbjerg, 2 G., og
Kastbjerged, 2 G. med et Garveri i den ene, og endelig Stamparcellen af det
Udparcellerede Domainegods Tornumgaard, 300 Tdr. Land à 240
Roder og 180 Skattetønder. Jalt 64 G. og 109 H.
U. I den kongerigske Deel: af Byerne Lintrup 1 G. og 3 H.
o8 Dovre 1 G. Jait 2 G. og 3 H.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
