Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92 Brøns og Skjærbæk Sogne.
Sacristiet og Vaabenhuset paa den nordlige Side nedreves, og Indgangen
henlagdes under Taarnet. Afdøde Kirkeværge Anders Lauritzen har 1854 lillagt Kirken
et Legat paa 1000 Nd. til dens Forskjønnelse.
Brons skrives i Valdemar 1I.’s Jordebog „Brytyenæs“ og har rimeligviis sit
Navn af Bryden eller Forvalteren paa Kongsgodfet. Stedek er blevet bekjendt
ved Slesvigholstenernes Overfald d. 22de Jan. 1849 paa den troe nordslesvigske
Landbefolkning, under den lovløse Tilstand, som fandt Sted i Slesvig i den første
Vaabenstilstandsperiode. Henved 50 Bønder bleve nedhuggede eller saarede af de
fjendtlige Dragoner og Jægere, og over en Snees bortslæbtes som Fanger. En
simpel 5 Alen høi Mindesteen, omfattet af et Jerngelænder, med Inskriptionen:
Den 22de Januar 1819.
For Troskab mod
Konge og Fædreland.
* * *
Ei Minde om en Glimredag,
Kun om et trofast Hjertelag.
opreist ved Landsmænds Sammenskud, betegner siden 1858 tæt nord for Byen det
Sted, hvor de brave slesvigske Boønder beseglede deres Troskab med deres Blod.
Astrup og Høns vare forhen Lrelge Gaarde; den forste tilhørte 1408 Eiler
JZuel og derpaa i lang Tid Familien Winter. Paa „Thinghøiene” var Herredets
gamle Thingsted. :
3 Mai 1587 skjødede og gav for ydet og forventet tro Tjeneste Kong Frederik
U. til „Os Elskelig høylærd Mand Dr. Peder Søoffrenzen, Wor kiffartz“ for sig os
Arvinger „Wor Forstelig Herligbet, Renihe og Rettighed udi en jordegen
Bondegaard udi Synder Jülland udi Huidinghereit udi Brøns Sogn udi Astrup By
liggende.“ Dette Gavebrev er senere confirmeret af alle paafølgende Konger 06
Gaben bevaret i Familien indtil for et Par Aar siden.
Skjærbæk Sogn (blandet) omgivet af Brøns, Vodder og Arrild
Sogne samt af Lø Herred og Vesterhavet. Kirken midt i Sognet, 2/2
M. s. for Ribe og 51/4 M. n. v. for Løgumkloster. Arealet c. 8985
Tdr. Land, hvoraf den slesvigske Deel c. 7949 og ven kongerigske
1036 Tdr. ; en flad Sandryg, hvori Gassehøiene, 166 Fod, strækker sig
gjennem Sognet, der forøvrigt er fladt og lavtliggende, mod Vest med
gøde Marskehnge; mod Øst findes betydelige Hedestrækninger.
Jords-Mmonnet er af inuldsandet, sandet og mod Øft af skarpsandet Beskaffenhed,
ofte med Ahlunderlag. Brede-Aa og et mindre Vandløb, der falder
i denne, danne paa en Strækning, den første Sydvestgrændsen, det sidste
Sydgrændsen. Ved Brede-Aaens Udløb ligger en Holm, der hører her
til Sognet (den kaldes hos Aagaard Skræderklint). Brøns-Aa,
der optager en sydostfra kommende lille Bæk, løber paa Sognets Nord*
side. Ribe-Tønder Chaussee passerer Sognet. Sognets kongerigske
Deels Htk. er 915/8 Td. A. og E.
3 Sognet: l. 3 den slesvigske Deel: af Byerne Stjærbæk
fit ggmle Loft synligt, hvis mægtige, næsten 12 Alen høit liggende Bjællker vaa en ganste smase
fuld Maade vare målede med Akabesker o indfanende Kanter- For Enden af det imponerende
Langbuus hode endnu paa Chorduens Tvarbiæite Maria og Johannes hver paa fin Sive †l
den Korsiæüede, alle nanen legcmsnore udstaarne Træfguret, endnu med rigelige Levninakr
af Maling og Forgvldning. Lavere (aae man hele Avoitlenes hellige Ratkte med deres Arir
buter og Navue med forayldte Boafaver under, beeltoder fra den ene Side af den hrede Choroue
til den anden, Naar nu hertil kommer, ar Vinduer og andet Tilbehor endnu ikke forsturrer?
WBirkningen af dei Øvrige, at Gulvet fremviste ældgamle og minderige Ligntene, at Choret ker
uden sin ærværdige og stisnne Debe ont af Granit exdnu indesluttede andre mærkelige Levningerl
faa vil det del ille forekomme Læftren forunderiigt, at Meddeleren maa tilstaae, at han hver
dengang eller sidenefter har været i nogen Landsbökirke, der har giort det Indtryk paa ham-”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
