Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
Logum-Kloster *).
Kirken og Levningerne af Klosteret.
Næstefter Domkirken i Ribe er Klosterkirken i Løgum uden
Spørgsmaal den mærkeligste gamle Bygning paa Halvøens Vestkyst. Skjøndt
den, som Eisterciensernes (Bernhardinernes) Klosteranlæg almindeligviis,
er meget lavt beliggende („Benedikt elskede Bjergene, Bernhard derimod
Dalene“), saa øiner man dog i Bredeaaens og Vidaaens udbredte
Dalstrøg alt i flere Miles Afstand den høie, men korte Bygning med det
naaleagtige Spiir over Midten. Af den tilstødende Klosterbygning er
det klun et mindre Stykke, der er blevet tilbage; men ogsaa dette har
en ikke ringe Interesse, da den oprindelige Anvendelse af flere af
Lokaliteterne endnu tildeels med temmelig stor Sikkerhed lader sig eftervise,
og denne Rest kunde fortjene for Fremtiden at blive behandlet med
større Skaansomhed end hidtil, eftersom der ikke noget andet Sted
hertillands haves saa Meget bevaret af et af denne Ordens eiendommelige
Klosteranlæg.
Af de tre Biskopper i Ribe, der i Løgumklosters Dødebog ere blevne
kaldede „første Grundlægger af dette Sted“, er Englænderen Rudolf
(c. 1160—71) den ældste. Han havde grundlagt Klosteret som
Cistercienserkonvent ved at hente Münke fra Herrisvad Kloster i Skaane for at
reformere dette Kloster med „sorte Munke“ (Benediktinere, eller muligviis
Kluniacensere) og Nonner, som fra et ubekjendt Tidspunkt af havde
været i Sem ved Ribe, og det hedder tillige, at han har flyttet Brødrene,
der nu altsaa vare blevne „hvide Munke“, til „Løgum“ („Løum“, „Loum“),
af hvis Navn man dannede det Latinske „Locus Dei“ ɔ: „Guds Sted.“
Alligevel er denne Flytning vistnok først bleven iværksat af hans
Eftermand Stephan (1171—78), der, inden han blev Biskop i Ribe, selv havde
været Cisterciensermunk og Abbed i Herrisvad; thi da troværdige Kilder
angive 1173 som Aaret for Flytningen, er det vistnok høist sandsynligt,
at det er ved Fuldbyrdelsen af sin Formands Beslutning og ved det første
Anlæg af Klosteret paa dets nye Plads, at ogsaa denne Biskop har
opnaact Berømmelsen som „første Grundlægger af dette Sted.”“ Da
Klosteret forlagdes herned, var Egnen ikke i den Grad træløs og bar
som i vore Dage. Foruden Dravedskov, der i Middelalderen var langt
betydeligere end nutildags, fandtes her dengang flere andre Skove, der
ligeledes kom til at tilhøre Brødrene, saaledes en ved Alslev, en anden
ved Brede og desuden en meget nær ved Klosteret selv. Træ maatte da
være det Bygningsmateriale, som man fornemmelig kom til at anvende
for de forskjellige Bygningers Opførelse, og selv hvad Kirken angaaer,
høre vi udtrykkeligt, at man nærmest tænkte at opføre den „af Træ, “ og kun
„saafremt man fik Naad dertil“, „af brændte Muursteen. Hiint Bygnings*
materiale gjør ogsaa de flere Gange gjentagne 3ldsvaader, som i den
første Tid hjemsøgte Klosterets forskjellige Bygninger, mere forklarlige-
*) Efterstagende Fremstilling er meddeelt af Hr. Adjunct J. Helms i Ribe til
Optagelse i nærværende Skrift.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
