Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130 Tønder Amt.
hvor Marsken var noget høiere, atter at faae Diget sluttet om deres Jorder.
Nordstrand derimod kunde ikke bjelpe sig selv; det blev overladt til indkaldte Fremmede,
der 1656 bragte en Inddigning iständ, medens de oprindelige Beboere mistede deres
Ret til Landet. Denne Håavflod var den sidste, der i siørre Grad bidrog til at give
Marsklandene deres nuværende Udseende. De, der siden den Tid ere forefaldne, have
vel afstedkommet Skade; men det Land, som derved er gaaet tabt, overveies dog langt
af de store Strækninger, der i de sidste to Aarhundreder paany ere indtagne indenfor
Fastlandets Digelinie. Ofte gjiennembrod Havet Digerne og fordærvede Jorden i
Kogene, men snart seirede Landets naturlige Frugtbarhed, og atter var Marsken det
samme rige Korn- og Græsland som forhen. Hvad Havet havde maattet ødelægge
paa Grund af den utilstræktelige Modstand, som Menanesket ved sin Indgriben i
Naturens Gang havde sat, det søgte det atter at give tilbage; thi den Aarsag, der
tidligere havde bragt Marsken til ät fremstaae, var endnu bestandia virksom, og nye
Forlande voxede ud fra de tilbageblevne Landstrækninger. Af de paafølgende
Stormfloder, der vare forbundne med Översvommelser, maake især fremhæves de fra Aarene
1714—17; Vandet skal endog i den Vandflod, der indtraf Julenat 1717, have staaet
en Alen høiere i Husene end 1634. Mange Mennesker omkom, men der bortskylledes
dog ikke Land i nogen større Udstrækning. Den 25de Februar 1718 og d. 31te Decbr.
1720 indtraf atter høie Stormfloder, og kun enkelte af alle Fastlandets Koge bleve
forskaanede for Oversvømmelse. Lignende Ødelæggelser anrettede Stormfloderne
d. 7de Octbr. 1756, d. 1IIte Decbr. 1792, d. 3die Marts 1793, d. 26de Januar
1794, Natten mellem d. 3die og 4de Februar 1825, hvilken sidste fornemmelig hærjede
Pelvorm, saa at den der anrettede Skade ansloges til 288,000 Rd., o. fl.
For at sikkre Landet mod Oversvømmelser opførtes tidligt Diger, der imidlertid
først senere gave Anledning til egentlige Digecommuners Opkomst. Oprindelig
førgede hver Kog for sig, og naar en Stormflod havde ødelagt dens Dige, var
der ikke Tale oni at erholde Hjelp fra Naboerne. Da imidlertid Havets vedvarende
Angreb paa Landets Kyster bragte Digerne i større Fare, sluttede forskjellige Koge
sig sammen i saakaldte Digebaand, hvis Opgave det var ved forenede Besiræbelser
ak afværge den fælleds Fare, og Landets Regiering gav tillige Bestemmelser, der
tilsigtede at ordne Digevæsenet baa en betryggende Måäade. Saaledes opkom Aar
1517 den saakaldte Spadelandsret, der 1520 blev bekræftet af den daværende Hertug
Frederik. Senere lod Kong Christian III. denne Samling af Vedtægter revidere af
khndige Fagmænd og 1557 udgaae som almeengyldig Lov i Digesager. Man trængte
imidlertid fnart til mere specielle Lovbestemmelfser ehd Spadelandsretten indeholbt,
og navnlig for Eidersteds Vedkommende udkom 1582 et Digereglement, som
fornhedes og udvidedes ved det nye Digereglement af 1595 og gjaldt indtil
Been af dette Aarhundrede, da den nüværende Digeforfakning indførtes ved
lmindeligt Digereglement af 1803. Herved deeltes Marsken i forskjellige Digebaand,
indenfor bvilke de enkelte Communer havde Krav paa gjensidig Understøttelse, os
for hvert af disse Digebaand udkom 1805 særskilte Reglementer. Denne
Digeforfatning har viist sine gavnlige Følger ved atter at bringe Landets Digevæsen i
en betryggende Tilstand, efterat Stormfloderne i Slutningen af forrige Aarhundrede
paa de fleste Steder havde bragt Kogene i en mislig Stilling. ;
Tønder Amt bestaaër af en Deel af det gamle Ellæm Sysfsel (see foran S. 8)
og af den nordlige Deel af de srisiske Udlande, faaledes som disse ved tidligere
Låndtab og senere Landdannelser i Tidens Løeb have formet sig. Successive vare
bisse Landédele benlagte under Tønder- Slots Lehn eller Fogdéri, af bvilket sencre
dannedes Tonder Amk, Under Tønder-Slot torte ogsaa Lundioft Herred, men dette
blev i det 14de Aarhundrede pantsat til Herrerne paa Søgaard, og først 1498
kom en Deel af samme, det nuværende Lündtoft Herred, tilbage uüder
Lehnet-Ved Delingen 1581 blev Tønder lagt til den gotterpfke Andeel. Ved For*
delingen 1702 af det bistoppelice Amt Schwabsted erholrt Tønder Amt 29 Plove
1722 forencdes med Amtet de af Regjeringen kjøbte Godser Kogsbøl med Søönder“
gaarde og Solvig (tilsammen 971/2 Plové), der deg vedbleve at danne egne Com*-
Mmuner. Ved Forrelingen af Domcapit ledistricter i Aaret 1777 kom Jogderiet Stede
sand (24 Plovbe) og Fogderiet Haksted (20 Plove) under Amtet, og dertil lagde
ogsaa til samme Tid kogderiet Karlsvraa (16 Pl.), som tidligere laae til Mor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
