Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134 Toønder.
grunden et Kjøbstadsogn, Tønder Sogn, hvortil ogsaa regnes
Cancelligodserne Hestholm og Meierholm samt Gaardene Dyrhuus og
Gørrismark. Med Kjobstadsognet er forenet et Landsogn (om dette
see Tønder og Høier Herreder).
Af offentlige Bygninger og Institutioner mærkes:
Christkirken*), en smuk Bygning af røde Muursteen, opført 1591—92
i Spidsbuestiil istedetfor den ældre St. Nicolai Kirke eller Capel, hvis
Taarn bibeholdtes. Kirken er indvendig med Taarn og Chor 82 Alen
lang, 37 Alen bred og under Midtgangens Hvælving 231/4 Alen høi;
6 fritstaaende Piller dele Skibet i 3 Gange og bære Hvælvingerne; i
det rummelige Chor er et af Billedhuggerarbeide forfærdiget Alter, prydet
med Farver og stærk Forgyldning, der er skjænket til Kirken 1695 af
Anna Zürgensen, Datter af en herværende AAmtsskriver; Prædikestolen
bærer Aarstallet 1586 og har altsaa allerede havt Plads i den ældre Kirke;
anseeligt og rigt smykket Orgel; 11 Malerier og Epitaphier, sidstnævnte
fornemmelig over Magistratsmedlemmer; af Malerierne er et, forestillende
Christi Fremstilling i Templet, af afgjørt Kunstværd. Kirkens Taarn
er, som foranført, blevet staaende fra den ældre Kirke; det blæste 1615
for endeel ned, atter igjen 1686, nedsloges af Lynild 1716 og tændtes
igjen af Lynilden 25de Marts 1827, dog uden at derved skete synderlig
Skade. Det er med sit Spiir 83 Alen høit og er synligt i eh meget stor
Afstand, saaledes paa Sild, ved Bov og ved Bredsted. Kirkegaarden
omkring Kirken er forlængst planeret og over Jorden sees intet Spor til
Grave. Ved Kirken findes 3 Boliger for Præsterne og 1 Bolig for
Degnen. En ny Kirkegaard er 1814 anlagt udenfor Byen.
Hospitalet, stiftet 1523 eller 1527 af Kong Frederik I., der skjænkede
det afbrændte Dominicanerklosters Grund og Eiendomme til Oprettelsen
af et Hospital til Ære for den Hellige-Aand. Hospitalets Bygninger
ere flere Gange afbrændte, senest 1725. 1731 opbyggedes det igjen med
et lille Taarn, saaledes som det nu staaer. I Hospitalet findes en
Bedesal, hvor Byens Præster afverlende holde Gudstjeneste. Hospitalet er
bestemt til Underholdning for værdige Trængende af begge Kjøn,
navnlig gamle Borgerfolk. For Tiden erholde 36 Personer, foruden fri
Bolig, Linned, Belysning og Brændsel, fuld Kost og 26 Sk. ugentlig
i Penge. Bed Udgangen af Aaret 1861 eiede Hospitalet 250 Dagslet Land,
5 Smaghuse og en Capitalformue af 23,000 Rd.; desuden oppebærer det
af det Popsenske Legat aarlig 200 Rd.; dets Gjæld er 8300 Rd. Hespitalet
bestyres af Magistraten, under hvem en Hospitalsforstander er ansat.
Skolelærerseminariet, oprindelig stiftet ved at Consistorialraad
B. Petersen i Aaret 1786 skjænkede Gaarden Gørrismark og nogle nær
Byen beliggende Jorder samt en Capital paa 12,800 Rd., forat 18
unge Mennesker, fornemmelig Skolelærxersønner, kunde underholdes af
de aarlige Indtægter og Renter og uddannes til vordende Skolelcærere.
3 Begyndelsen meddeeltes Underviisningen i Byens Skole, men ved
allerhöieste Regulativ af 12te Septbr. 1829 indrettedes et for sig be-
*) Christi salvatoris sacrum.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
