Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140 Toønder.
og Anlæg, hvoraf fremhæves det saakaldte Nørre-Borgdige, der er en
i Aaret 1800 af daværende Borgermester Richtsen anlagt Allee, der
strækker sig langs Byens vestre og nordre Udkant; Sønder-Borgdige er
en Allee, der syd for Byen gaåer fra Sønderport i nordlig Retning
langs det af Vidaaen udgravede Moøllebassin, og som ved et i Aaret
1857 foranstaltet Anlæg er fortsat over en af Statskassen afkjøbt Holm
i Vidaaen og ført gjennem Udkanten af Seminarieforstanderens,
Hospitalets og Vaisenhusets Haver til Østerport.
Tonder kaldtes i ældre Tider ogfaa Lütkentønder d. e. Lille-Tønder i
Modsætning til den nærliggende By Mogeltønder (Store-Tønder). I den nyeste
Beskrivelse af Byen, „die Stadt Tondern, eine hist.-statistische Monographie“
(Tondern 1861) af C, E. Carstens, bemærker Forfatteren (S. 4), at Modsætningen dog
kun gjældér disse Steders Slotte, ikke Stederne selv. Navnets Etymøologi er
usikker; af de forskjellige Forsøg paa at udlede Navnet, som anføres hos Carsiens,
anseer han Forklaringen af Thor (Torden, eng. thunder), for hvilken Gud der efter
Sagnet her i Ølvtiden har været opreist et Tempel eller en Billedstøtte, for den
rimeligste; ogsaa i D. Atl. foretrækkes denne Forklaring for en anden af et 1øsk
Folk Tungrer *). Tonder laae paa gammel frififk Grund, men tom allerede i det
Hltte Aarhündrede under Ribe Bispesiol. Byen skal fordum have havt anseelig
Skibsfart, saa at siore Skibe kunde fra Vesterhavet seile lige op til den ad Vidaa,
hvorfor ogsaa dens Vaaben fra smmet Tid er et seilende Skib. 1213 fik Tønder
lybsk Ret og sit første Stadprivilegium (dat. Ribe, d. 5te Aug, 1243) af Abel som
Hertug i Sønder-Jylland, og den er saaledes den ældste Stad i Hertugdømmet
næst efter Slesvig. At Stedet allerede dengang har havt nogen Betydning, sees
deraf, at her alt da var stiftet to Tiggerbrødreklostre, et Sortebrodrekloster (efter
D. Atl, stiftet 1227) og et e e or gO stiftet 18de Juli 1238 af Ridder Johan
Naffnesøn og hans Hustru Elsiff (Scr. rer. Dan. V. p. 512; efter en anden Op*
tegnete stiftet 1232); dets Kirke blev indviet d. 16de Aug. 1247 af Ribe Biskop:
Førstnævnte Kloster afbrændte 1517, blev igien opbvgget af Kong Frederit 1. 1523
38 indviet til et Helliggeistshuus og Hospital for Fatkige og Syge. Af Graabrødret
kløstret, som rimeligviis har ligget paa Slotegrunden, bleve Munkene udjagede af
Lehnsmanden i Septbr. 1530, efterat deres Guardian Nicolaus Tybo forgjæves
habvde anmodet Kongen under hans Ophold paa Slottet om at lade dem beholde
beres Kloster. Dets Kirke var indviet til Vor Frue, ikke, som D. Atl. beretter,
til St. Laurentius, bvis Kirke derimod var Byens Sognekirke; foruden denne var
her endnu en anden Sognekirke, St. Nicolai Capel, paa bet Sted, hvor den
huværende Kirke er opfort i Aarene 1591—92, og hvoraf endnu Taarnet er tilbage-
(Gfr. „En gammel Krønike om Graabredrenes Údjagelse af deres Klostre i
Danmrt arr? Anmærkninger af H. Knudsen i „Kirkehist. Samlinger“ I. S. 339—40,
Foruúden de to Klostre blev ogsaa i den første Halvdeel af det 13de Aarhundrede
Sloktet bygget, hvortil Byens bistorie for en stor Deel er knyttet. Det laae pas
den sydlige Side af Byen ved Aaen, og var vel ikke stort, men stærkt befæstet ved
Mure (Ründdele) samt brede og bøie Volde. 1271 blev Tonder-Slot erobret og øde*
lagt af acty Erik Glipping under hans Strid med Hertug Erik af Sønder-Jylland,
11 denne Skiebne havde det ofte senere under de idelige flesvigske Krige. Det hjente
oftere de nævnte Hertuger til Opholdssted; faaledes stadfæstede Hertug Valvemar
IV. 1281 paa Tonder Slot baade Løgum-Klofiers gamle Privilegier og Flensbors
Stadsret, og Hertug Valdemar V. gav her d. IIte Junt 1351 Tønder By udvivede
Privilegier. 1357 blev Tønder-Slot erobret af den holstenske Greve Adolf. L
6) § „Neue Curiositäten Sammlung, gesammelt und herausgegeben v. J.”, Flensburg 120
(Forfatteren er Joh. Jefsen, see Staatðb. Mag. 1831, S. 619) anfores soltgende hemtfomme
Vers, der fulle hidrore fra en Præst i Dagetøl L Ewald, † 1688, og som alludere til Ravnen
paa be to nærliggende Landsbyoër Ubild og Sæd (Abet og Seth)-:
v „Hat Abel hier gebaut ünd Serh zur linten Seite,
Döe Beid’ ein freies Fetd und ihre Lust beliebt,
Wie das vermuthlich noch die beiden Ramen deuten,
Die man noc dicfen Tag den beiden Dörfern gicbt,
So wird ter dritte Sohü, der Aergste von den Knaben,
Der Rain diefe Städt ins Mitt erbauet haben * n
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
