Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142 Tønder.
Foruden Krigens Ødelæggelser have mangfoldige andre Ulykker til forskjellige
Tider hjemsøgt Tønder By; saaledes har den paa Grund af sin lave Beliggenhed
ofte lidt af de voldsemme Vandfloder ( 1382, 2den Novbr. 1532, 24de Decbr. 1593,
30te Novbr. 1615, Natten mellem 10de og 11Ite Octbr. 1634); ligeledes af Pest
(1539, 1549, 1602, 1627, 1639), og især af Ildebrand (1517, da Østergade og
Sortebrødreklostret brændte, 1522 Vestergade-Forstad og tilstødende Huse, 31te Septbr.
1581 Vester- og Store-Gade med Raadhuset og 300 Huse, 3dle Juli 1622 i
Vestergade, 13de Septbr. 1642 40 Huse i Vestergade-Forstad, 16de Öctbr. 1725 mange
Huse i Østergade med Østerport og Hospitalsbygningen). Ved den Inddigning som
skete i Aarene 1554—55 lagdes Diget fra Høier over Rudbol langs Vidaaëns
horokige Bred, over denne Aa dog ned til Landsbyen Grelsbøl, hvor den slutteve sig til
den høie Geest. Afvandingssluserne, hvorigjennem Vidaaen fra nu af passerede ud
i Havet, asskare Skibsfarten til Byen Tønver, og senere Juddigninger bidroge
yderligere til at fjerne Skibenes Losseplads fra Kjebstaden. Skjöndt Tønder saaledes
våndt forøget Sikkerhed mod Havets Oversvømmelser, tabte den dog betydelig i
mercantil Henseende, da de lukkede Sluser kun tilstede Passagen af niindre Skibe.
D. Atl. bemærker i den Anledning: „Der ere de, som holde for, at dersom
Digværket og Sluserne havde været lagte ved Siderne af Vidaa lige til Staden, 69
man havde ladet Strømmen blive aaben, alene med en Sluse igjennem den søndre
Dæmning, skulde Stadens Skibsfart ligesaavel være blevet conserveret, som Ihzeho,
Tønning, Frederiksstad, Rendsborg og Husum, ved Storens, Eiderens og Heverens
Znddigelse, have beholdt deres Seilads.“ Ogsaa Kniplingsfabrikaticnen, hvis
Hovedsæde Tønder var siden første Halvdeel af det 17de Aarhundrede, da den
skal være indført her af en wesiphalikk Kjøømand Stenbeck fra Dortmund, som lod
komme 12 gamle Mænd hertil fra sit Hjem, hvilke først oplærte Koner og Piger i
Tønder By i denne Kunst, har i dette Aarhundrede tabt sig, men bholvi sig i de
omliggende Byer, fornemmelig i Brede Sogn (jfr. Stat. -topogr. Beskriv. af
Kongeriget,” Spec. Deel Il. S. 1021—22). Paa Grund af Byens áaftagende Velstand er
dens Indbygger-Antal i de sidste 100 Aar kun tiltaget ubetydeligt i Forhold til de
fleste andre danske Stæder. 1262/
Blandt Mænd, der ere fødte i Tønder, mærkes : Generalsuperintendent J.
Fabricius, 1560—1640, Hofprædicant hos Kong Christian VI. J. B. Bluhme, 1681—1753,
Confsistorialraad B. Petersen, Provst for Tønder Provsti og Hovedpræst i Tønder,
1703—1787 (om ham see foran det ved Seminariet Anforte), Professor O. G.
Tychsen, lærd Drientalist, f. 1734, † 1815 som Professor i Rostok, Digteren H. W.
v-Gerstenberg, 1737—1823, 3. C. Fabricius, berøomt Entomolog, 1745—1807, E. F.
v. Walterskorff, Generallientenant, dansk Gesandt i Paris, 1735—1822, P. A.
Hansen, Directeur for Observatoriet i Gotha, beromt Astronom, føodt 1795. (See
„Intelligentsblad for Tønder og Omegn for 1459, hvori en Rætte Artitler med Titel
„Erinanerung an Tonderaner“ af Pastor C. E. Carstens). †
Cancelligodset Hestholm, hvortil ogsaa hørte Meierholm’, var indtil det 18de
Aarhundrede en heriugelig Avlegaard.
Die Stadt Tondern. Eine historifch-statistische Monographie von C. E.
Carstens. Tondern 1861. j
Oertliche Nachrichten von Tondern, S. H. Prvovb. 1822. 2. S. 05 ff. 1
Martin Richard Flor (Archidiaconus i Tønber, † 1759), Nachrichten von der
Stadt Tundern, zusammengetragen 1753. Manuscriptet bliver opbevaret paa det
store Kongelige Bibliothek i Kjøbenhavn, Tottske Samling, Nr. 1791, trykt i Udtog
blandt Camerens Histor. polit. Nachrichten II., Fleneborg 1762, S. 691—728, 06
igjen i Prøb 1789 og 1700, ligefsom og i Tondersche Intelligenzblatt tste og 2den
årgang. Om bde øvrige Manuscripter see Indledningen til fornævnte Skrift al
Carstens S, 3—4. ; lr -
Nachricht von der in der Stadt Tondern errichteten Anstalt zur Verpfleguns
und Heilung kranker Armen und dem damit verbundenen tar ryeoe S8. H.
Provinzialbérichte I. S. 462—470.
Milde Stiftungen der Stadt Tondern, S. H. Provinzb. III. S. 73. j
1121 e Legat für die Armen in Tondern, Schl Holsti. Vaterlandskunde
U. S. 73 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
