Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148 Høier og Emmelev Sogne.
Kirken, deels af Kampesteen, deels af Muursteen, tilhører Rundbueperioden,
bhvilket ogsaa den gamle Granit-Dobefont udviser. Den var i den katholske Tid
belliget St. Peder, hvilket sees af et gammelt Document, hvorefter M. Gottschalk
Erichsen, Kongelig Secretair, Aar 1514 havde Præsentationsret „ad ecciesiam
parochialem Si. Petri in Hoier“. Tvende tilbyggede Capeller give Kirken Form
af en Korskirke. Taarn uden Spiir; gammel Altertavle til at lukke med
Træsnitsfigurer; Orgel anskaffet 1753 (allerede 1679 havdes Orgel).
Höier skreves oprindelig „Høthær“ (Valdemar 11.’s Jordebog). Et Monument
af Sandsiteen er opreist til Minde om Kong Frederik VI.s Tilbagekomst fra de ved
Vandfloden hærjede Egne 1825.
Rudbøl og Poppenbøl horte i ældre Tid til Anflod Sogn, hvis Kirke tidlig
blev ødelagt i en stor Vandflod.
Ved Lægan var Tønders Udhavn fra Midten af det 16de Aarhundrede.
Forinden Rudbølkogens Inddigning gik Seiladsen ind mellem ererettee og Høier
Sønderherreds Diger. Bhen Gade, oprindelig Gat, erindrer ved sit Navn herom.
Emwerlev Sogn (blandet) omgivet af Hjerpsted, Skast, Brede,
Visby, Daler og Høier Sogne samt af Vesterhavet. Kirken sydlig i
Sognet, 5 M. s. v. for Ribe og 1/4 M. n. v. for Tønder. Arealet,
c. 6189 Tdr. Land, hvoraf den slesvigske Deel er c. 4337 og den
kongerigske Deel 1852 Tdr. Land, er fladt, men i Forhold til
Omegnen høitliggende, idet en fra Høier mod Nord udskydende Geestaas
hæver sig 50“ til 60“ over Havet, med jevnt Affald mod Øst til den
lavtliggende Kogsbøl-Mose og Engstrøget, hvorigjennem
Seiersbækken, tildeels dannende den østlige Grændse, løber, hvorimod det
vestlige Affald mod Havet er temmeligt brat; Jordsmonnet er af
sandmuldet Beskaffenhed, noget skarp og stenet med lidt Hede i den
nordvestlige og gode Enge i den østlige og sydlige Deel. Sognet er aldeles
blottet for Skov, men har tilstrækkelig Tørvemose. Den kongerigske
Deels Htk. er 1921/2 Td. A. og E.
3 Sognet:; I. 3 den slesvigske Deel: af Byerne Emmerlev (den
vestlige Deel af Byen kaldes Kleve eller Klov) Kroen, 9 G. 16 H.,
Sønder-Seierslev med Vraagaarde 10 G, 49 H., Hemme
3 H., Nyland 3 H., Kjærgaarde med Kogsbøl Vindmølle 3
G. 3 H., hele Byerne Nørre-Seierslev med Ekole og Kro, 11 G.
41 H. og Vester-Gammelby 5 G. 8 H.; endvidere den større med
nogle Privilegier forsynede Gaard Søndergaarde med den udflyttede
Kogsbøl Ladegaard, der tilsammen have 301 Skattetønder. Zalt
2 større Gaarde, 38 G. og 123 H.
II. 3 den kongerigske Deel: af Byerne Em merlev Kirken lidt nord
for Byen, Skole, 16 G. 32 H., Sønder-Seierslev Præstegaard,
Skole og Vindmølle, 9 G. 10 H., Kjærgaarde 6 G. 10 H., Nhland
Vindmølle, 3 H. og Hemme 3 H. Jalt Præstegaarden 31 G. og 78 H-
8ndvaanere: 1503, hvoraf slesvigske 903 og kongerigske 600.
Landbrug, navnlig Kvægavl, er Hovederhvervet. I Sognet findes mange
Kniplingspiger, der arbeide for Kniplingskræmmere i Møgeltønder 28
Brede. Fiskeriet drives til eget Forbrug, men langtfra i den Udstræk“
ning det burde.
Sognet hører i geistlig Henseende under Ribe Stift, Lø og Møgel/
tønder Provsti, og er med Hensyn til Skolevæsen undergiven kongerig
Lovgivning, hvorimod det med Hensyn til Fattigvæsen sorterer under
Tønder Amt og er undergiven slesvigsk Lobgivning. Kirken tilhører
Besidderen af Grevskabet Schackenborg. Preæstekaldets Reguleringssum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
