Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162 Bylderup Sogn. Kjær Herred.
i Aabenraa Amt, Lundtoft Herred, hører 1 Gaard i Byen Sottrup,
Skatterne indbetales til Godsinspectoratet, hører til 2det Angler
adelige Godsdistricts 46de Lægd. Præstekaldet er Valgkald. Kaldets
Indtægter kan ifølge den foreliggende Beretning anslaaes til 1550 Nd.
Bylderup Kirke var udentvivl Herredets Hovedkirke; den var helliget „Vor
Frue“; fladt Loft i Skibet, hvælvet i Choret; Taarn med Gavltag istedetfor det
1689 áf Lynilden ødelagte, der havde Spiir; de runde Buer, der findes paa en Deel
af den udvendige Gesims, betegne Kirkens høie Ælde; aaben Begravelse for
Hastrupgaard, ovenover denne et Maleri forenillende Herredsfogden Nis Hensen († 1616),
Len Sønnesøn af efternævnte Nis Henriksen) med Hustru og 12 Born, ved Siden
beraf deres Slægtregister.
Karlsvraa var allerede i den første Halvdeel af det 13de Aarhundrede en
adelig Gaard, som hvis Eier da nævnes en Ridder „Lago de Karlswráah“; i det
15de Aarhundrede tilhørte den Familien Rantzau, som solgte den til Hertug Frederik
(senere Kong Frederik I). Den udgiorde derefter et Fogderi, som hørte til Amtet
Maarkjær, og kom ved dette Amts Ophævelse 1777 til Slogs Herred.
Blandt Hastrupgaards Eiere mærkes Herredsfogden Nis Henriksen, som
1524 talte Frederik 1.’s Sag paa Urnehoved Thing, men kun med Livsfare undkom
fra Thinget; til Belønning blev Gaarden privilegeret. Hans Kofte, gjennemboret
af pPile, bvormed Benderne beskjøde ham, hang i Bylderup Kirke indtil henimod
eenen af forrige Aarhundrede. Siden 1754 tilhører Hastrupgaard Familien
önnichsen.
Kjær Herred
med de indenfor Herredets Grændse liggende 8 adelige Godser,
det sydostligste i Tønder Amt, omgives af Slogs, Tønder, Viding og
Bøking Herreder samt af Flensborg og Bredsted Amter. Herredets
Fladeindhold er c. 7 [] Miil. Det omfatter Læk, Karlum, Medelby,
Ladelund, Sønder-Løgum, Humtrup, Brarup, Klægsbøl, Enge og Stede“
sand Sogne, samt endeel af Nørre-Haksted og Valsbøl Sogne. Herredets
største Deel tilhører Hedesletternes Terrain, der her, som Navnet
antyder, er gjennemdraget af talrige Kjær; mod Vest slutte sig hertil betydelige
Marskstrækninger, saaledes mod Nordvest „Kjærherreds Gammel
Gudskog“, 2250 Dagslet (indvunden tilligemed Høier Marsk og
Møgeltønder Marsk, da i Aaret 1555 et Dige lagdes fra Høier over Rudbøl
og Lægan til Grelsbøl); mod Vest Klægsbøl Kog (1316 Dagslet), mod
Sydvest SnattebølKog og Enge Kog. Desuden hører herhen en Deel
af Gudskog (Kjærherreds Gudskog, 3593 Dagslet). Skov mangler
Herredet næsten aldeles. Kun i Sognene Medelby og Ladelund ere
Eiendommene sluttede Steder, hvorimod saadanne ikke findes i den øvrige
Deel af Herredet paa Grund af den der gjældende fuldstændige
Udsthkningsfrihed. JIndvaanernes Antal var efter Folketællingen i 1860
e. 11,300. Eiendommenes Antal og Storrelse anføres efter en
Klassification, som for Aaret 1859 er foretaget af vedkommende
locale Embedømænd i Forhold til Eiendommene i de tilgrændsende
Districter, hvor en fast Gaardinddeling haves. Ifølge denne Klassifica-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
