Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180 Bøking Herred.
4 Jordbrug større end en Heelgaard, 7 Præstegaarde, 10 Heelgaarde,
12 3/4G., 42 1/2G., 111 14G. og 180 endnu mindre Gaarde, samt
289 Huse med Jord og 475 Huse uden Jord; dog er heri ikke
indbefattet de Eiendomme, der ere beliggende i de octroierede Koge Ny-
og Gamle-Christian-Albrechtskog, Mariekog, Klægsøkog og
Juliane-Mariekog. Deres Antal er c. 200. Til Bærn mod Vesterhavets
Oversvømmelse er Herredet forsynet med et meget stærkt Havdige, foran
hvilket der paa flere Steder, navnlig foran Mariekog, findes et ilke
ubetydeligt Forland.
Bøking Herred bestod i Fortiden af en Samling af Øer. Medens Havet mod
Vest bortreév store Strækninger, saaledes heelt eller tildeels Sognene Osvald,
Spinkebøl, Ormershusen og i den seneste Tid Galmsboøl, afsatte det igjen
Klæg øst sor de talrige Øer, hvoraf i Tidens Løb fremkom Landdannelser. aar
Inddigning her er begyndt, kan ikke, saaledes som for Viding Herred, bestemt
paa-Lises. Rimeligt er det at de tøiere Dele af Risummose har været en Ø. Heldvader
nævner 1554 som det Aar, da der begyndtes paa „Kolendam.” Faa Aar efter
(01562—66) anlagde man Diget sra Nybøl til Vidingherred og indvandt Gudskog
(Ny-Gudstkog), åf hvilken henved 3000 Dagslet høre til Bøkingherred. 1580 omgav
man den sydlige Deel af Risummose med et Dige (Kornkog). Til de tidlige
Inddigninger høre de sydlig i Herredet liggende Størteværkkog og Vaigaardkog,
hvilken sidste paa ældre Kort bærer Navnet Vaigat. I Aaret 1633 paatænktes en
ftor Inddigning henimod Viding-Herred over Øerne Faretoft, Dagebøöl og Galms
bøl, hvorved et Selskab af hollandste Entreprencurer formeente at kunne indvinde et
Areal af 16,000 Dagslet Land, hvoraf Størstedelen imidlertid var raat Vat. Efter
at Vandfloden 1634 havde ødelägt de bagvedliggende gamle Sødiger, forpligtedes
Communerne til at bidrage en betydelig Sum til Hollændernes Foretagende, idet
de derved undgik at maatte gjenopføre deres Diger, og tillige blev det fastsat, at
Selskabet havde at betale for det Land (omtrent 1000 Dagslet) som af Øerne
Faretoft, Dagebøl og Galmsbøl kom til at ligge inde i den projecterede Kog. Vanskelis*
heden ved Foretagendet bestod imidlertid i at overdæmme de tildeels betydelige
Vandløb, der imellem Øerne førte Flod- og Ebbevandet ind og ud af Våssinet
langs disse, og denne Overdæmning lykkedes da ogsaa kun for den ene Strøms
Vedbkommende, den saakaldte Botslot, saa at der i Aakene 1633—40 kun inddLandtes
den nye Maasbølkog, bvoraf Botflotkog og Herrekog (i Marsken
kaldes Domainejord „Herrenland“) udgiøre Dele. Følgen af den føór tidlige 3n?”
digning viste sig imidleriid fnart, idet Landet i Maasbølkogen for siørste Delen val
saa labt, at det ikke kunne afvande og udgjør nu den saakaldte Botslotsø.
Halligen Faretoft, der alt 1634 bavde erholdt et Sommerdige, blev ved Hol’
lændernes Inddigning landfast og fik i Aarene 1686—88 Sødige opført, 1618—52
indvandt Amtmand Wulf von Bløme den efter ham benævnte Blomeskog mellen
Vaigaard og Faretoft. Mellem Faretoft og Vidingherred var endnu bestandig store
Lb, der stod i Forbindelse med Havet og hvorigjennem Seiladsen gik heelt ind ti
Dedsbøl. Ved Flodtid var Bugten saaledes kun opfyldt af entelte Halliger, meden
pen ved Ebben for størsie Delen laae tør, 1652— 84 blev imidlertid den ældre
Christian-Albrecht Kog indvundet, bvortil 1705—6 den ny Christian“
Albrecht Kog føiedes. Forst ded Inddigningen af Klægsøkog 1725—27 blev
2gealiye: der som Ö var inddiget 1702—4 indleminet i Fastlandsmarsken:
Galmsbol kunde ikte inddiges, da den var for lille til at kunne betale et Sødige
Opførelse, og i dette Aarhundrede opgaves den beboede Værst efter at Havets An
greb var naaet ind til den. Imidlertid var der paa Læsiden af Galmsbøl fore”
Saaet en Landdannelse som gijðrde den landfast med Mariekog, og det herværen
betypelige Forland bærer endnu tildeels Navn af Galmsbøl Hallig, bvoraf -
udsjør en sior Deel. 1777 blev Juliane-Marie Kog inddiget og i Aaret 1ø6 98
Måriekog, der ogsaa kaldies Ny Galmsbolteg. Saaledes var den hele Stræknins,
søm alt i Aaret 1633 paatænktes inddiget, indvundet, og her vare fremstaaede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
