Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bredsted Amt. 207
sortæller, at Langhorn gamle Kog skal være den ældste Kog her i Egnen, hvad
der ogsaa har Sanbsynlighed for sig; men senere Vandfloder medførte mange
Forandringer, der maae tages i Betragtning ved Bestemmelsen af Kogenes Rækkefølge.
Til Langhorn gamle Kog sluttede sig Bjerrum Kog og Sterdebøl gamle Kog med
deres Diger; dog er den sidstnæonte Kog maaskee først inddiget efterat Okholm,
der tidligere børie til Beltring Herred og inddigedes som selvstændig Ø Aar 1550,
havde slüttet sig til Fastlandsdigerne. Endnu 1597 nævnes Okholm som Ø; hvis
dette var rigtigt, vilde heri maaskee kunne findes en Tidsgrændse for Sterdebøl
gamle Kogs Inddigning. Denne Meddelelse staaer imidlertid i Strid med andre
som det synes paalideligere Efterretninger, efter hvilke Størteværkkogen blev inddiget
1547, hvorefter Vaigaardskogen inddigedes, idet Diget lagdes fra Okholm til
oldamskogen ved Risum (see foran S 180) Aar 1574. Størteværkkog ligger
deels i Tønder Amt (paa Östbs. Kort „Gl. Størteværkkog“) dels i Bredsted Amt
spaa Gstbs. K. „Nye Størteværkkog“). Kogen inddigedes nemlig deels af
Indvaanere i Boking Herred og deels af Sognet Langhorns Beboere i Bredsted Amt.
Langhornerne kaldte deres Deel Langhorn n ye Kog i Modsætning til Langhorn
gamle Kog; deraf er igjen opstaaet den mindre rigtige Benævnelse Nye
Skorteværkkog og i Modsætning til denne Gamle Storteværkkog. Det 1574 fra Okholm
til Rifüm åanlagte Dige ødelagdes totalt i Stormfloden 1634 og opførtes ikke paany,
da den foran (S. 180) omhåndlede Inddigning af Maasbøol Kog i Aaret 1640
orde dette overflødigt.
Ogsaa om Inddigningen af Marsken sydpaa, langs den Bredstedske Geest, der
har været samtidig med Hatsted Marsks Inddigning, savnes Efterretninger.
Sterdebøl nye Kog inddigedes 1689, Sophie-Magdaälene Kog 1741—42, Desmerciereskog
1765—1767 (begge ved Geheimeraad Desmercieres), Reussen- og Louise-Reussen
LKogene 1788 (begge ved Grev Henrik den 43de af Reuss, hvem ogsaå de tvende
næstfornævnte Koge da vare tilfaldne ved Arv efter Geheimeraad Desmercieres). Allerede
Long Christian IV. forsøgte at inddige en Rætke Koge mellem Økholm og Hatsied;
Longen opholdt sig selv i Aarene 1619—22 i den Anledning ofte o6 længe i Egnen
99 vListe Føretagendet megen Interesse. Paa de Meierste Kort hos Danckwerth
fiüdes Kongens Digelinie affat Denne Inddigning af et større Areal mislykkedes
imidlertiv ganske, og man maatte her fom i Bøking Herred lidt efter lidt tage de
enkelte Koge ind, (fterfom Terrainet ved Havets Alægafsætning dertil var blevet
modent. Allerede 1708 overlodes til et Interessenistab „det gamle Forland”, og
hertil føiedes 1711 de udfor samme liggende Halliger; men det lykkedes ikke dengang
at bringe en JZnddigning istand. Aar 1733 havde Geheimeraad Grev J. H.
Gyldenteen oå Geheimeraad Desmercieres til Warleberg rimeligviis tiltjøbt sig de
opuvelige Öckroibefidderes Rettigheder og erholdt i dette Aar for sig og Arvinger en
Udvidelse af Octroien, bvorved der overlodes dem til Inddigning et meget stort
Areal af Vesierhavets Vatgebet, ifølge hvilken Octroi alle de ovennævnte senere
Bdodigninger ere komne til Udførelse, der begyndte med Sophie-Magdalene Kogs
Inddigning 1742.
N Historische Nachrichten von der Landschaft Brevstedt, gesammelt von J. Lass, i
ordische Beiträge 1. I. S. 19—14.
achrichten über das Amt Bredstedt, 1821.
m Kilderne til Amtets Beskrivelse see forøvrigt den efter Slutningen af Husum
Amtmanveftavs Befskrivelse anførie Literaturangivelse.
V Bredsted Soqn omgivet af Bordelum og Breklum Sogne samt af
; esterhavet. Kirken omtrent midt i Sognet, 41/2 M. s. s. o. for Tønder
42 /s M. n. v. for Husum. Arealet (Forlandet iberegnet) e. 6175
/7 hvoraf de kun i geistlig Henseende til Sognet hørende
roiereve Koge Sophie-Magdalenekog er 1175 Dagslet, Reussen-
11 929 Dagflet og Desmerciereskog 645 Dagslet Land. Den nord-
1 ue Deel af Sognet bestaaer af temmelig høoitliggende Geestland,
ør Jordbunden er af fandmuldet og sandet Beskaffenhed med noget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
