Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236 : Hatsted Sogn.
at det nuværende Chor var Kirkens oprindelige Skib, og at det først var blevet
taget i Brug som Chor i en senere Tid, da det stigende Folketal havde gjort det
nødvendigt at udvide den lille Kirke mod Vest ved at tilbygge det nuværende meget
brede og lange Stib. Denne Antagelse er imidlertid aldeles urigtig. I sig selv
vilde det allerede være meget usandsynligt, at der i en saa forholbsbiis kort Tid,
som den, hvorom ber maatte være Tale, skulde være foregaaet en saa høist
paafaldende Foórandring i Menighedens Folketal eg Vilkacr, som det herved maatte
være nødvendigt at forudsætte. Dog paa denne Side af Sagen behøves der ikke
at lægges videre Vægt, da Bygningen selv giver tilstrakkelig Öplysning i saa
Henseende. Hvad man har anseet for Kirkens ældste og oprindelige Chor, viser sis
nemlig ved sit Muurværk og ved de lave segmentale Buer, hpormed Vinduer o. s. v.
ere slüttede foroven, som en meget seen Bpgning fra Middelalderens Slutningstid
og som yngre end begge de to vestligere Affnit, bvilke derimod udgjore een sammen“
hængende Bygning, der altsaa fra først af ligefom den Dag idag har udgjort Kirkens
Chor og Skib. Forbindelsen mellem den østligste Tilbvgning og Choret tilveiebringes
oðfaa i det Indre blot ved en almindelig Døraabning, os den østlige Forlængelse
bår saaledes afgjort Charakteren af et Capel, i hvis Alternische et åf de fire
færskilte Altere maåa antages at have staaet, som Kirken i Slutningen af Middelalderen
havde foruden Hovedalteret. Senere er dette Locale, der er dæfket med en ret smuk
gothisk Krydshvælving, og hvis Veftmuur er forsynet med tvende Nischer for
Helgenbilleder, blevet benyttet som Sacristi eller „Garvekammer“; men saavel
Beligaenheden som hele Anordningen deraf gjør det lidet rimeligt, at det fra først af 4006
være bygget til dette Brúg, og den tilmurede Dor, som endnu sees paa Chorets
nordlige Side, tyder ogsaa paa, at Hatsted Kirke tidligere har havt sit Sacristi her*
henne paa den for denne Slags Tilbygninger almindeligste Plads. Hvad endelis
ben Omstændigbed angaaer, at det revganger øfiligfe Affnit af Kirken ikke blot er
forsynet med en rund Absis, men ogsaa i det Ydre under Taget er prydet med en
Slags — rigtignok meget charakteerløss — Rundbucfrise, da vil dertil kun være
ai 16e at vi heri have et Par flaaende Exempler paa, hvorleves man meget ofte
hertillands, og navnlig da bed vore Landsbykirker, lige til Middelalderens Slutnins
er vedblevet ät gjentage gamle Forbilleder, som under Bygningskunstens Udviklings“
gang andetsteds forlængst vare blevne forladte. Den egentlige Kirkebygning, der
er uden Hvælvinger og ved fsine spidsbuede Former af Indgangsdøore, 1v61e os
amle Vinduer viser, at den i alt Fald ikke kan være ældre end fra det i3de
Aarundrede, er ogsaa for Størstedelen smykket med en Rundbuefrise af en seen
Charakteer. Dog er Chorets Frise dannet paa en endnu simplere Maade ved Muursteen“
der ere stillede i en skraa Retning imod hinanden, og bæres af smaa
Kragstene-Maaskee er denne Form af Frisen her, saaledes som det ofte er Tilfældet andeisteds,
først indkommen ved en senere Restauration. Kirkens Taøornbygning har forneden
hele Kirkeskibets Brede, hvorimod den over Taget bliver meget smallere. Det har
i hele sit Anlæg megen Lighed med Taarnet i Breklum (see foran S. 215), men
det er neppe som dek derværende samtidigt med Kirken selv, da det for Storstedelen
er opført af et andet Materiale, nemlig af særdeles store, men kun meget raat
tilbuggede Granitkvadre, hvilke navnlig paa de meest udsatte Sider, imod Syd o6
Vest, naae næsten heelt op til de fire Gavle, over bvilke det ottekantede, med Spaan“
tag dækkede Spiir stiger iveiret. Dette Taarn er oftere blev truffet af Lynilden,
nabnlig den 9de Januar 1827, ved hvilken Leilighed Skaden taxeredes til beaimod
3000 Rd. Cour, og senere uden væsentlig Skade i Aaret 1859 den 25de Sek”
tember. — Hatsted Kirke, hbvis Anseelse i Middelalderen bl, A. fremgaaer veraf,
at den horie iblandt de høiest beskattede Kirker i Slesvig Bispedømme, giør
endnu et ret storartet og rigt Indtryk paa den Indtrædende. Dens Prædikestol fra
1641 og de tre Rader Stolestader i det meget brede Skib, hvilke skrive sig fra samm
Aarhundredes Slutning, vidne ved deres smukke Egetræes-Snitværk om den dertil
hbørende Menigbeds Velstand og tillige om de dygtige Træskjærere, der endnu paå
ben Tid fandies i denne Egn af Landet*). Over Andgangen til Choret hænger et
legemsstort Crucifix, og bag det seer man noget lavere Frelseren siddende ime em
Apostlene, der staae i en lang Række, Halvdelen paa hver Side, heelt hen over Chor“
*) Det er ikfke blot i Kirkerne, at man i det sydvestlige Slesvig træffer smutke Arbeider udstaarne
åf Egeiræ fra det 17de Aarhundrete; fom det synes have de velhavende Beboecre i disse Eg. 5
ogsaå havt deres Boliger rigeligere forfyneve med store og fmutte Egetraes. Skabe o, f. dÚe él
dkt noger andet Sted hertilläands vites at have været Titfålder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
