Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240 Ostenfeld Sogn.
værk, Winert med Skole, Kro og 2 Tealværker, og endelig den lille
By Rott. Jalt i Sognet Præstegaarden, 121 G., 70 H. med Jord
og 77 H. uden Jord. Uvdenfor Byerne ere beliggende 10 G. og 27 H-
Indvaanere: 1739. Landbrug er Hovederhvervet. Ved Skovarbeide
og Forfærdigelse af Træarbeide haves nogen Bifortjeneste.
Sognet hører under Husum Landfogdies Jurisdiction (Husum),
Husum Amtstuedistrict (Hufum), Husum Huusfogeddistrict (Husum),
Husum Physicatdistrict (Husum); danner 10 af Husum Amts Lægder
nemlig 16de—25de. Sognet er deelt i 3 Bylag, Ostenfeld, Winert og
Vitbæk, hver med sin Bondefoged („Rechensmann“). Kirken eier i
Capitaler 4232 Rd. samt har en betydelig Indtægt af ben c. 100 Tdr. Land
store Kirkeskov. Præstekaldet er et Valgkald. Kaldets Indtægter kunne
ifølge den foreliggende Beretning anslaaes til c. 1700 Rd. Kirkesproget
er tydsk. Sognet eier et af afdøde Gaardmand Hans Matzen i Aaret
1853 stiftet Legat paa 2000 Rd., hvoraf den aarlige Rente anvendes
til uformuende Børns Opdragelse.
Den meget høit beliggende og med sit høie Spiir vidtomkring synlige Kirke
hører, som den nu staaer, til de pngste, men ikke desto mindre i en vis Henseende
til de mærkeligste af Sønderjvyllands Kirkebygninger. Den er nemlig, saavidt vides.
hos os et aldeles enestaacnde Exempel paa, at der i en Tid, der ikke ligger længere
tilbage, end at et Øienvidne endnu kunde være ilive, er bleven opført en fuldsiændis
og dertil ret anseelig Kirke af lutier huggen Granit i det Ydre. Det er, som
om ØÖftenfelderne ogsaa med Hensyn tl deres Kirkes Klædning havde forsmaaet at
sølge nyere Tide Skik og Brua. Og hvad der giælder om den egentlige
Kirtebygning, — Skibet og den med en lige Øsimuur fsluttede Chorfirkant —, glælder
ikke mindre om Taarnet og det foran Indgangsdøren paa Nordsiden tilbyageve
Vaabenpuus eller Forstue, bder her ikte blot kaldes, men ogsaa benyttes som „Lis
huus“. — Da Bøhen HÖfienfeld allerede omtales i det 14de Aarhundrede, og da
Sognet Ostenfeld“ i Aaret 1407 nævnes som pantsat til Biskoppen kan ren
Efterretning neppe være rigtig, at der her ikke stulde have været nogen Kirke før de
nævnte Aar. Den tidligere Kirke har i Middelalderen været indviet til St. Peder, hvitket
bl. A. fremgaaer af Indskriften paa den gamle Klokke: „Sancte Peter bin ich geheten,
de von Ofienfeld hebben mi laten geten von Arnt von Viøl MCCCCCYII,“ Paa et
stort Pulpitur, der i den nuværende Kirke gaaer langs hen med hele Skibets nord
lige og vestilige Side, og hvoraf Storstedelen allerede har tilhørt den gamle, finres
ber i et af de malede Feldier en Afbildning af Kirkens Udseende, saaledes fom dette
var „Anno 1725.“ Tør man dømme efter dette, rigtignok meget ufuldkomne Maleri,
maa man af Murenes røde Farve ledes til at antage, at Kirken dengang har vert
en Muursteensbygning. Det lave Taarn har paa dette Billede tun et simpel
Pyramidetag af en ringe Høide. Der omtales ifte, om der har fundet en 31ds*
vaade eller Nedstiyrtning Sted, eller bvilken anden Grund det har været, der heni?
mod Slutningen af forrige Aarhundrede foranledigede Ostenfelderne til at ombysse
deres Kirke. Usandspnligt er det ikke, at Grunden fornemmelig har været den 551
den gamle var bleven for lille for Sognets stigende Folketal, og at man istevetfor
en Udvidelse har foretruktet at benyite Kirkens fra gammel Tíd af usædvanlig sor
Hiælpekilder til at forskafe sig en heelt ny, skiønnere og mere anseelig Bpaninge
Fremfor Alt var den dertil hørende, over 100 Tønder Land store Skov istand til at
give et saa betydeligt Udbytte, at det derved bliver forklarligt, hvorledes en Menis
bed, der midt i den saakaldte „Oplysningens Tidsalder“ havde Varme for Sager,
ogsaa kunde tilveiebringe Midlerne til at opføre sin Kirke paa en saadan WNga il
ak den minder om tirkelige Bygningsforetagender i Middelalderen. Det var iAgrtt
1772, at den uye Bygning blev paåbegyndk. Aarstallene 1775 og 1777, der finde
paa dens nye Tilbehør, Prædikestol og Orgel, antyde vel omtrent Tiden, da der
kunde tages i Brug af Menigheden. Endnu manglede Taarnet. Z Stenen 2.e
FZndgangsdøren til dette findes Aarstallet 1802 indbugget til Minde om, at un
dengang begyndte paa dettes Opførelse. Det kan itkke betvivles, at de nuveære
Muüre endnu for Storsiedelen staae paa de ældres Grundvold, og det er endos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
