Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260 Landskabet Eidersted.
Den overveiende Deel af Landskabet Eidersted bestaaer af inddiget
Marsk, der ved sin fortrinlige Frugtbarhed giver sig tilljende som en
ældgammel Dannelse. Navnlig udmærker den østlige Deel sig i denne
Henseende, medens Landet imod Vest har en noget lettere eller, som
det her kaldes, mildere Beskaffenhed. Enkeltviis fremtræde Geestaase,
der forinden Marskens Leiring udgjorde Øer og ligesom afgave en
fast Kjærne, hvortil Marskdannelsen kunde støtte sig. Den yøstligste af
disse, hvorpaa Byen Witswort ligger, gaaer i Retning fra Syd til
Nord, og maa antages at være en Fortsættelse af de betydelige
Høidedrag, der hiinsides Eideren kunne forfølges ned igjennem Ditmarsken.
Den benævnes i Reglen Witswort-Sand, er ikke meget høi og
omgives mod Nord og Vest af et udstrakt Mosestrøg*).
Længere mod Vest findes en anden større Geestbanke, som næsten
naaer heelt ud til Havet, hvorpaa Byerne Garding og Tating ligge.
Dens Længde fra Øst til Vest udgjør omtrent 2 Miil, medens Breden
neppe nogetsteds overstiger 2000 Alen; dog findes paa tvende Steder
Afbrydelser i denne smalle Aas, nemlig mellem Garding og Tating, hvor
den mellemliggende Marsk har en Brede af 1/4 Miil og vest for Tating,
hvor Afbrydelsen omtrent udgjør 1000 Alen. Endelig hæver sig en
Geestbanke af mere sluttet Form sydvest for Tating i St. Peter Sogn.
Af endnu ikke afsluttede Dannelser maae navnlig Forlandene
udenfor Digerne fremhæves, der efterhaanden tiltage i Høide, ligesom
de ogsaa under gunstige Vilkaar kunne voxe længere ud i Havet og
endelig de interessante Klitter paa Eidersteds Vestkyst, der udgjøre en
Deel af den jydske Halvøes naturlige Værn mod det ydre Vesterhav.
Af det dyrkede Lands tidligere uinddigede Tilstand findes paa mange
Steder Spor, hvortil blandt Andet kan regnes den forskjellige Høide,
Marskbunden har, der er støorst i Sognene Oldenswort og Tønning;
endvidere de større Vandløb og ved Rørvæxt kjendelige Lavninger, der
benævnes „Flethen“, og i sin Tid have udgjort Strømme i
Vesterhavet eller saakaldte Vatløb. Egentlige Indsøer har Landskabet ikke;
derimod staae betydelige Strækninger af den lavere liggende Marsk om
TLinteren og i regnfulde Aaringer under Vand. De smaae, ofte dyber
„Hveler“, som findes langs Digerne, tildeels i det Indre af Landet,
ere Kjendetegn paa tidligere Digebrud, og skjøndt de paa Grund af deres
ringe Størrelse ikke kunne betegnes som Søer, frembyde de for Øiet en
behagelig Afvexling ved deres Beliggenhed i den grønne Marsk. Skove
findes ikke, og Marskjordens Værdi gjør Træplantning til en bekostelig
Luxusgjenstand; dog omgives Gaardene, navnlig i den østlige Deel af
*) Den vestlige Deel af Mosen skal efter Sagnet være dreven herhen i en af
Fortidens Stormfloder. Herom see Ulwesbøl Sogns specielle Beskrivelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
