Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
268 Landskabet Eidersted.
Mennesker. Kvæg. Faar og Sviin. Hufe.
3 Tønning, 34 1641 220 15
- † Koldenbøttel . 5 87 112 7
7 Oldenswort . 61 784 558 35
† Vitswort . 13 201 245 26
†Kohenbøl 75 200 150 15
†Kating 85 228 200 32
; 107 120 150 30
Jalt.. 2107 6100 6738 664
Sluttelig skal endnu efter Peter Sax’s „Annales Eiderstad“ *) til Datidens
Charakteristik anføres et 1616 affattet Overslag over Landskabets samtlige Udgifter, der
vare følgende: Landgilde etc. 40,000 Mk., Dagleie ved Jordens Behandling og
Kornets Indhøstning 61,000 Mk., Digelast 97,0600 Mk., Klædedragten etc. 206,000
Mtk., Brændsel og Gavntræ 40,000 Mk., private Rentepenge 60,000 Mk.,
Tyendeløn 30,000 Mk., fremmede Drikkevarer 10,000 Mk., Tærskerlon 5000 Mk., Salt
20,000 Mk., Humle 6000 Mk,, offentlige Rentepenge 3000 Mk. , ialt 572,000 Mk.
Lybsk, hvoraf, naar de ligeligt fordeeltes, vilde falde 11 Mk. 7 Sk. 21/3 D. paa
hvert Dagsllet.
Den eiderstedske Marsk var i Fortiden gjennemskaaren af talrige Flodarme,
blandt hvilke i Særdeleshed følgende ere mærkelige: den saakaldte Nordeider imellem
det gamle Søndergoesherred og det nuværende Eidersted; en Arm af den nuværende
Eider der gik ind mellem Hoyerswort og Hemme og atier forenede sig med Floden
øst for Tønning; Heverstrømmens sydlige Løb imellem Garding og Tating; Fals-
-re imellem Vesterhever og Tating, samt endelig en Arm af Nordeideren, der.
al have adskilt det egentlige Eidersted fra Everschop, men hvoraf der nu ikke findes
noget Spor, saa at den maå antages at have lukket sig, forinden Inddigningen
begyndtes. Den fælles Benævnelse for disse forskjellige Vandløb, der udgjorde
Trenens og den nuværende Eiderflods Mundinger, var i Oldtiden udentvivbl de
Danskes Ægirsdør, Angelsaxernes Fifeldor og Frisernes Hever**). Fra den ældste
Periode af Eidersteds Bebyggelse hidrøre de talrige ofte meget udsirakte Værfter,
der findes spredte over 4 040 og de første Inddigningsforsøg synes foretagne i
Nærheden af saadanne mod Stormfloden betryggede Beböelsessteder, forat
múliggjøre Dyrkningen af det nødvendige Brødkorn, medens Kvægavlen paa Grund af
de udstrakte, üinddigede Marskflader var Befolkningens Hobederhverv. De tøie
Geestfirækninger i enkelte Sogne erstattede for disses Vedkommende baade Varster
og Koge. Man skred derefter videre og forbandt de isoleret liggende Koge
indbhrdes ved nye Inddigninger, hvorved Landet fik en mere slüitet Form og de
gamle Flodarme aflukkedes fra Søen, samt henvistes til tvende enkelte Løb, den
nuværende Heverstrøom imod Nord og Eiderstremmen imod Syd. Begge disse have
imidlertid i Tidens Løb berøvet Eidersted en Deel Land, hvorved flere Sogne have
maattet nedlægges, nemlig Barnekemoor, Gl.-Tetenbøl, Rembøl, Offenbøl, Ivenfleth,
Marne, Syderhöved og Alversum, foruden nogle andre, hvis Existents som særstilte
Sogne turde være Tvivl underkastet. Ligeledes har det ydre Vesterhav Fadig tæret
paa Eidersteds vestlige Klitstrande, og denne Virksomhed er endnu bestandig
lilstede-Naar imidlertid Jobannes Meier i sine bekjendte historiske Kort over Notrdfrisland
ved Aar 1240 anfører en større Ø Sydersirand udenfor denne Deel af Kysten, hvilken
Ø fkulde være bortskyllet, da turde her ligge en Misforstaaelse til Grund, som det
dog ikke endnu er lyktedes at opklare.
Zdet der forøvrigt henvises til den efterfølgende Sognebeskrivelse, hvor det
Nærmere med Hensyn til Inddigningsbistorien vil findes udførligt behandlet, stal
her ikkun meddeles en saavidt mulig fuldstændig Fertegnelse over samtlige Koge i
*) Originalen til dette Haandskrift findes i det store Kongl. Bibliothek i Kjøbenhavn, Gml.
K8l-Sml Nr. 1025, Fol.
*7) Het hos Enkelte for Eidermundingen forekommende Navn Dunaminne, har man villet tillægge
keltisk Oprindelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
